torsdag den 24. februar 2011

Tiramisu - (træk mig op)


En dessert til  2 grådige personer - der helt sikkert vil sende dig i himmelen...:)

Ingredienser:
250g mascapone
2 æggehvider, past.
2 æggeblommer, past.
50 g sukker
kakao
amaretto
stærk kaffe, kold
lady fingers

Metodik:
Pisk blommerne hvide med sukkeret.
Ibland mascaponen.
Pisk hviderne stive.
vend hviderne i ostemassen
dyp ladyfingers i kaffen hvor amarettoen er iblandet og læg dem i lag med cremen...
Lad kagen trække mindst 6 timer i køleskabet inden den tages ud...
kakao drysses på toppen...
nydes til en kop kaffe...


LAV ALDRIG FOR LIDT TIRAMISU!!!!

Torsk en papilotte

Ingredienser:
torsk
salt
peber
dild
citron
porre
tomat
løg
smør
hvidvin

Metodik
Ingredienserne kommes i små pakkes lavet af staniol eller bagepapir og bages i ovnen ved 200 grader ca. 20 min...

søndag den 20. februar 2011

Sushi for svigerfar og Åse...

Så blev der endnu engang fremstillet sushi... Svigerforældrene betalte og jeg lavede dem - dog med lidt assisterende hjælp fra Åse og kæresten... Vi fik en kanon god rosévin til - det kan anbefales sammen med, hvis man hverken er til japansk øl, grøn the eller sake :) Denne gang lavede jeg 3 forskellige slags ruller:

Salmon 'n cheese uramaki (indside out): Røget laks, avocado, krydderflødeost, snackpeber, agurk.... Halvdelen blev toppet med stenbidderrogn...

North see maki: Rejer, agurk, forårsløg og snackpeber...

Maki med krebs: Krebsehaler, wasabimayo, snackpeber og avocado....

Her er lige nogle billeder fra aftenen:





Syltet ingefær

I min frustration over dyre sushiprodukter fra supermarkedet blev jeg enig med mig selv om at prøve at sylte ingefær selv... Resultatet blev tilfredsstillende - det smager suverænt af mere end det man køber... Også langt mindre bittert!? Aner ikke hvordan producenterne kan få ingefær til at smage bittert!? Det man laver selv bliver også stærkere end det man køber - og det synes jeg personligt er positivt... Og så bliver det jo heller ikke dårligere af at man kan lave det til halv pris af, hvad man kan købe det færdiglavede for i butikkerne...

Ingredienser:
1 dl lager- eller riseddike
1 dl sukker
1 ingefærrod - rengjort og skrællet

Metodik:
Sukker og eddike koges op...
Imens skrælles ingefærroden i tynde strimler med en tyndskræller....
Når sukkeret er opløst tilføjes i tynde strimler ingefær og væsken koger 1 min ca...
Det hele hældes på rene skoldede glas og der lukkes tæt til...
Jeg vurderer at den syltede ingefær kan holde sig MINDST en måned i køleskabet...

Suveræn æblekage :)

I min jagt på amerikanske opskrifter stødte jeg på denne fantastiske æblekage... Synes egentligt ikke den er særlig amerikansk, men det så bare så lækker ud, så den måtte jeg afprøve :) Den er virkelig god - sød, syrlig og absolut ikke tør på nogen måde... Det er ikke en skærekage - den minder lidt mere om en smuldrekage i konsistensen - dog uden smulder ;) Jeg brugte rigeligt med kanel i kagen, da jeg synes det er dejligt, og så undlod jeg at skrælle æblerne - det synes jeg nemlig er helt overflødigt... Den blev serveret lun sammen med cremefraiche, men er sikkert også god med vanilleis eller flødeskum :D I får lige linket til opskriften: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=15299

Cremet broccolipasta med revet parmasan...

Lækker og hurtig lille ret...

Ingredienser til saucen:

1 broccolihoved i små buketter
1 fed hvidløg, presset
1 tsk stødt chili
salt
peber 
1 spsk olie
1 dl vand

Metodik:
Broccoli, hvidløg og chili sauteres i olie i en gryde 2-3 min...
Vandet tilsættes og der kommes låg på...
Dampes ca.  5 min...
Det hele blendes og der tilføjes evt. eksta vand hvis man synes puréen er for tyk...
Saucen serveres til pasta og der toppes med revet parmasan...

tirsdag den 15. februar 2011

Spaghetti med italienske kødboller

Dette er en af mine all time favorites.... :) Jeg kan godt lide små kødboller, og dem skal man altså lave selv... så kan man nemlig tilføje hvidløg og krydderier til farsen... Vil ikke lægge opskriften ud, da der findes 1000 opskrifter på nettet, men kan lige hurtigt fortælle hvad der får min tomatsauce til at blive god... Svaret er: Lad tomatsaucen koge ind så syrligheden i tomaterne forsvinder - dette må gerne tage noget tid, da man på den måde også får de tørrede krydderier til at afgive deres smag... Masser af løg og hvidløg er også essensielt :) Jeg afrunden min tomatsauce med lidt sukker  og lidt balsamicoedikke - dette bliver den klart bedre af og så brug for guds skyld en god olivenolie... Jeg blender sjældent min tomatsauce herhjemme, da jeg godt kan lide at saucen har lidt struktur og at der er lidt at tygge i... Men det bestemmer man jo selv... Normalt kommer jeg også en anelse fløde i sauce, men det havde jeg ikke lige da jeg lavede denne portion... Afslut retten med masser af friskrevet parmasanost... :)



Kartoffelsuppe med porre...

jeg havde en rest kartoffelmos og af den fandt jeg lige på at lave en kartoffelsuppe...  Elsker suppe, især om vinteren når det rusker udenfor...  Jeg tog min kartoffelmos som var lavet af kartofler, mælk, smør, salt og peber og fortyndede med vand til konsistensen var rigtig... Så tilføjede jeg en ½ bouillonterning, porre i strimler, timian og smagte til med salt og peber... Ingen kartoffelsuppe uden sprødstegt bacon, en klat creme fraiche og lidt fintsnittet rå porre...

Hush puppies - en lille amerikansk snack :)

Her er der en lille amerikansk snack som man kan spise, når man har lyst til lidt hygge foran tv'et.. Den passer rigtig godt sammen med en kold øl ;) Det er ikke en sund opskrift, da der frituresteges i olie, men til gengæld er de vegetariske :) I USA bruger mange æg og kærnemælk i dejen, men det synes jeg ikke er nødvendigt...  Fyldet kan man variere i uendeligheder alt efter hvad man kan lide - man kan også lade være med at komme noget i dejen, og så måske bare krydre med de krydderier, man har lyst til. Jeg valgte at bruge fyld af: revet ost, fintsnittet porre og majskerner... Frisk chili i dejen er også lækkert... Jeg brugte øl som væske, men hvis man ikke er til øl og den let bitre smag som øl fremkalder, så kan man bare anvende danskvand i stedet...

Ingredienser:
150 g majsmel
50 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ øl (eller danskvand)
lidt majskerner
lidt porre
lidt revet ost - den slags man bedst kan lide
chili (valgfrit)
paprika (valgfrit)
salt
peber

Dejen frituresteges i varm olie ca 3 min alt efter størrelse... Lad nu endelig være med at komme for mange dejklumper i olien på en gang... Dette kan medføre at de små godbidder bliver bløde og det har man jo ikke lidt til....




onsdag den 9. februar 2011

Chokoladeis fra Ben and Jerry's

I dag lavede jeg chokoladeis - selvfølgelig af god 80 % chokolade... Det specielle ved denne is er at den IKKE skal opvarmes, som en creme først. Det gør den først og fremmest let at gå til. Denne isopskrift er ikke fedtfattig - så skulle det vidst være på plads. Opskriften kommer her:

Ingredienser:
2,5 dl mælk
5 dl piskefløde
2 æg, pasteuriserede
110g mørk chokolade
vanillekorn af 1 stang
85 g sukker

Metodik:
1. Chokolade smeltes over vandbad.
2. Mælken iblandes lidt efter lidt, og afkøles når massen er homogen. Det er vigtigt af al chokoladen er opløst, da isen ellers vil blive grynet.
3. Æg piskes luftige og sukker og vanillekorn tilføjes lidt efter lidt indtil al sukkeret er opløst.
4. Fløde og salt tilsættes æggemassen.
5. Chokolademassen og fløde/æggemassen blandes sammen og afkøles totalt.
6. Massen køres på en ismaskine og nedfryses når isen har softice-konsistent.


søndag den 6. februar 2011

Mazariner med fersken...

Ryddede lige op i mit køleskab og fandt en kæmpe marcipangris på 500 gram, som jeg har fået af Monicas brors kæreste før jul... Tænkte at jeg nok måtte se at få den brugt, så jeg lavede mig lige nogle mazariner med fersken... Mazarindejen består af 150 g marcipan, 150g rørsukker, 100g smør, 2 æg og 50 g mel... marcipan og sukker æltes sammen og smøren æltes derefter i. Derefter kommes et æg i af gangen og til sidst melet... Man kan komme det frugt i man vil.. Gav dem 20 min ved 200 grader... Kan forestille mig at de små dessertkager vil passe fortrinligt sammen med noget vanilleis og lidt hindbærcouli, men jeg havde noget hjemmelavet ferskensorbet i fryseren som jeg spiste til... Det smagte også rigtig godt... Har gemt resten i fryseren... De er gode at have liggende til når der kommer uventede gæster...:)


Farven på ferskensorbeten kommer ikke helt til sin ret på billedet...

lørdag den 5. februar 2011

Amatøranmeldelse af café Ewald i Silkeborg...

Kæresten og jeg spiste frokost på café Ewald i går, som er en café der ligger i Silkeborg... Udvalget af retter på menukortet er ikke stort - og det synes jeg er positivt... Synes det er godt at specialisere sig lidt... Men generelt er der de samme retter hos café Ewald som alle andre caféer... Synes at vi mangler lidt en café som vil noget andet end alle de andre caféer...
Jeg fik en græsk salat og kæresten en club sandwich... Klassiske caféretter... Caféen er rigtig hyggelig, der er dejlig afslappet stemning og tjeneren var hurtig og dygtig... Vi nåede ikke selv at gå op og bestille maden før han var nede ved os... Synes ellers tit det er sådan på en café at man selv må op og bestille... Jeg beklager at jeg ikke tog kameraet med, men må sige at retterne var rigtig flotte... Man kan så diskutere om brøndkarse, cream cheese dressing, artiskokker og rugbrødsflager hører hjemme i en græsk salat, og om der skal spejlæg i en clubsandwich, men fair nok - det er jo deres valg.... Jeg må forsvare dem og sige at det gjorde den græske salat mere spændende og lækker - og flot at se på - men så skulle de måske bare kalde den noget andet!? Maden smagte udemærket men her er lige et par ting som godt kunne være lavet anderledes.

1. Vi bestilte sodavand - og der manglede altså brus, for at man kunne kalde det sodavand... Og hvad sker der lige for al den is? Jeg synes mange caféer kommer for meget is i deres drinks... Kan godt lide at en drink er kold, men synes for meget is tager pladsen for colaen... I forvejen tager de 40 kr for en stor cola, og så vil jeg egentligt bare gerne have noget cola for pengene... Alle ved jo at Cola ikke koster 40 kr pr. ½ liter... Behøver de gøre fortjenesten endnu større ved at toppe op med ½ kg IS.... Overdrivelse fremmer forståelsen, men i ved hvad jeg mener...

2. LØG - ud over det hele... Jeg kan godt lide løg, men i min salat var der sammenlagt nok ca. 2 løg... Det var altså lige i overkanten... Og hvis bare at løgene var blevet skåret noget tyndere, så havde det måske været lidt mere delikat og tåleligt... Det var jo nærmest humbler af og til.. Og det gælder begge retter...

3. Artiskokker - eller mangel på samme... I min salat var der sammenlagt 1 artiskok... Eller rettere 2 halve... Det synes jeg måske er en smule fedtet - når man vælger at skrive det i ingredienslisten... Ved ikke om det bare er mig...


4. Brødet... Min kærestes brød var en smule brændt, men hun tog det okay, så det må ikke have været så slemt...


På plussiden vil jeg sige at de har valgt at bruge gode råvarer i deres flotte retter... Fetaen var fra blok og smagte rigtig lækkert... Olivenene var også rigtig gode og der var masser af dem - små kalamataoliven... rugbrødsflagerne var sprøde og gav noget struktur i salaten... Dressingerne i retterne var hjemmelavede og gode... Portionsstørrelserne passede godt - hverken for meget eller for lidt... Priserne ligger i samme prisleje som de andre caféer i Silkeborg...

Så alt i alt en okay oplevelse på Ewald... Vil gerne komme igen, håber dog de ændrer lidt på løg- og ismængderne...

Mega dracula

Mega dracula :D Fundet i NETTO til 15 kr. En nyhed som virkelig er fed! Ekstra lakridspulver udenpå og nu endnu større og med lakridspulver indeni... Genialt... Så får man ligesom  meget mere draculasmag... Det er det som er i vejen med de almindelige draculabolcher - man putter dem ind i munden og WEEE - salmiak/lakrids kick i 10 sek... og så har man egentligt lyst til at spytte resten ud... Men med de nye skal man bare knase bolchet i stedet.. SÅ får man et nyt kick i munden... I LOVE IT!!

torsdag den 3. februar 2011

Vildsvinesteg med hvidløg og timian og rosmarinkrydrede roast potatoes og gulerødder

Beklager at maden bare blev klasket på tallerkenen med vi var sindsygt sultne...Vi fejrede lige kærestens eksamen med en vildsvinesteg fra fryseren... Grisen er opdrættet af kærestens søster så helt vild er den ikke ;) Men den har haft det godt og det er dejligt at vide når man skal sætte tænderne i den... :) Den blev saftig og mør med dejlig sprødt krølfedt - brugte mit nye stegetermometer - det virkede upåklageligt... Stegen blev gnubbet med olivenolie, salt, peber, hvidløg og timian og så fik den 20 min ved 250 grader og ca. en time ved 180 grader... Den endte med en kernetemp på 68 grader og fik lov at trække ca. 15 min.. Kartoflerne fik lidt rosmarin og fik ca. en time i ovnen... Lavede lige lidt champignon også på panden også... Det var bare en rest fra køleskabet... Saucen blev lavet på bund af skyen fra stegen samt løg og bladselleri.. En ret usund aftensmad i dag - men det synes jeg ikke gør noget ind i mellem... :) 

onsdag den 2. februar 2011

Lemon meringue muffins

Har lige skiftet farve, da der er kommet flere kommentarer til farven på skriften... Det er nok bare mig som har gode øjne... For der er en del der ikke kan se hvad der står ;)
Var lige oppe på mit tidligere arbejde i dag og få frokost, og der fik jeg en del af min afskedsgave Ben & Jerry's homemade ice cream & dessert book. KORT OG FYNDIGT! :D
Den glæder jeg mig til at komme i gang med at bruge da jeg ELSKER Ben & Jerry's is.



Dagens projekt var lemon meringue muffins, og de blev bare mums... Jeg skulle jo prøve min nye brænder, og fik da tingen til at fungere...  Det var lidt svært at lave det flot, men er selv ret tilfreds med resultatet... Inde i kagene er der lemon curd - hjemmelavet selvfølgelig... Det smager godt - noget bedre end det man køber... Men købt lemon curd kan altså sagtens bruges, hvis ikke man gider til at bøvle med æg, som kan risikere at skille ved opvarmningen...



 Her er jeg ved at blande citronsmøret med de piskede æg. Blandingen skal herefter opvarmes til den tykner.
 Her er den færdige lemon curd. Den er endnu ikke blevet gennemsigtig på billedet, men det bliver den når den er kølet af.
 Her er vanillemuffinsdejen.
 Hævningen begynder.
Her er så de færdige muffins med italiens marengs ovenpå, flamberet med min forholdsvis nye brænder, som jeg har fået i svendegave... :) De ligner næsten billedet - så det må vidst være en succes.

tirsdag den 1. februar 2011

Små hapsere

Disse små hapsere er lavet således:
Røget laks kommes på romainesalatblade der pyntes med brøndkarse og udvasket hytteost og så påføres en dressing lavet af neutralolie iblandet røget hvidløg og citron.

Marcipanroser

Dette er så det 1. forsøg på at lave en marcipanrose... Overvejer lidt at lave en rigtig bryllupskage til mit bryllup til sommer, men har også andre ideer til "bryllupskagen". Jeg fandt vejledningen på det søde livs side på dr.dk. Jeg æltede ren rå marcipan med glucose (kan købes i kvivkly) og flormelis og så kom jeg en anelse frugtfarve i. Dette gav en smidig masse som kan bruges til at overtrække kager med eller som kan bruges til at lave roser og blade med mm.

Hjemmelavede bolcher

Her er nogle bolcher jeg lavede for leden... Den ene slags er lakrids og den anden slags er jordbærbolcher... Jeg købte i tidernes morgen et bolche-start-kit og det har jeg brugt rigtig meget... min sukkertermometer er desværre gået i stykker nu, så der går nok noget tid inden jeg laver bolcher igen...

Syndige devils food muffins

Her er lige nogle overlækre muffins... De hedder devils food muffins og er fra min muffinsbog... Det er chokolademuffins med chokoladestykker og frosting lavet af flødeost, flormelis og evt. kakao. Jeg kom lidt blå frugtfarve i frostingen på nogle af dem - det var et hit hos børnene... Også hos de voksne ;)

Pizzasnegle til madpakken

 Dejen indeholder hvedemel, groft hvedemel, rugkerner, havregryn og 5-kornsblanding.
 Fyldet bestod af chiliconcarne fra aftensmaden, en skinkerest fra fryseren, revet ost og tomatsauce.

Her et billede lige inden de skal i ovnen... De fik lige lidt ekstra ost... Fik desværre ikke taget et billede af de færdige pizzasnegle - men kan afsløre at de blev gode... :) Den anden halvdel af dejen som man kan se i baggrunden på det sidste billede lavede jeg boller af... Nu ligger der en god portion bagværk i min fryser... Det er dejligt... Og tror også kæresten er glad... :)

Min vidundermaskine og mit lille køkken.


Min vidunderlige Kitchen Aid røremaskine... Ville ikke kunne undvære den... Bruger den mest til bagværk men også til is, da jeg har ismaskinen der hører til... Den bliver flittigt brugt... Nå ja, behøver jeg at sige at jeg elsker lilla?
 Her så så mit lille og ydmyge køkken... Det er så her at magien sker... i den side af køkkenet man ikke kan se er mit overproppede køleskab, som dog nok bliver tømt i løbet af ugen. Jeg handler nemlig altid til en uge af gangen og laver madplan. Det er nødvendigt for mig hvis jeg skal have pengene til at slå til når jeg samtidig gerne vil spise godt.
Det her er så min fisk, der holder mig med selskab når jeg står og kokkererer. Den hedder Vang og er navngivet efter min kærestes veninde som gav den til hende...

Kogebøger som betyder noget for mig og noget om brød



Som i nok kan se, så er jeg stor fan af Jamie Oliver og så elsker jeg altså søde sager. :) Mine 2 yndlingskogebøger er Byens bedste kager og Frøken Jensens klassikere. Dem anbefaler jeg alle at købe. Min muffinsbog er også genial. Jeg læser mest kogebøger som inspiration, men anvender dog også af og til opskrifterne som de er nedskrevet i bøgerne. Især hvis vi taler om dessertopskrifter. Brødopskrifter følger jeg aldrig. De virker simpelthen næsten aldrig.

Her får i en bageopskrift som rent faktisk virker samt tips og råd omkring bagning:
1 pk gær pr. L lunkent væske.
1 spsk salt pr. L væske
1 spsk sukker pr. L. væske.
½ dl olie pr. L væske.
Mel til dejen slipper skålen i røremaskinen.
Sukker, salt og olie tilføjes først når noget af melet er iblandet vandet og gæret... Ellers kan man dræbe gæren.
Når man anvender groft mel gælder det at max 1/3 af melet må være grovmel. Ellers bliver brødet for tungt.
Af væske mener jeg hovedsageligt vand men 1/3 af væsken må gerne være fx ymer, mælk, kernemælk, yoghurt eller andre væsker så som juice, ketchup mm.
Man skal være opmærksom på at tilføjelse af kerner og groft mel medfører at dejen skal være væsentligt mere våd når den stilles til hævning. Ellers bliver den for tung.
Man kan variere sine brød i en uendelighed. Der kan tilføjes forskellige krydderier, frugt, revne grøntsager, nødder, kerner, overskuds ris, pasta, kartofler eller grød. Stort set alt kan kommes i brød... Det er egentligt bare at forsøge sig.
Hvis man vil lave langtidshævet brød skal man anvende kold væske og reducere gærmængden med 1/3.
Jeg lader altid min dej hæve mindst 45 min. Ellers kan brødet komme til at smage af gær. Efterhævning er også meget vigtig. Ellers får man kanonkugler eller popopboller og det er jo ikke ligefrem sagen.

Dampet laks med peberfrugtsalsa, gul cous cous, sauteret spidskål og persillepesto...

Denne ret lavede jeg på sidste skoleforløb i en "vær kreativ" time... Min ret skulle være sund, men samtidig indbydende i farver og lækker at spise.. Det blev til en dampet laks med peberfrugtsalsa, gul cous cous, en grov persillepesto og noget sauteret spidskål... Min lærer har rodet noget i retten inden billedet blev taget...

Vandbakkelsessvaner med mandarin/hvid chokoladecreme

Disse svaner lavede jeg med inspiration fra Mette Blomsterbergs opskrifter fra Det søde liv. Cremen er lavet ved at koge fløde op med hvid chokolade, husblas og mandarinsaft. Rigtig lækker dessert...

Svamperisotto med persille...

Svamperisotto med persille... Er normalt ikke så vild med risotto, men lige denne her var virkelig god.. Den er ikke lavet efter en opskrift, men mere ud fra fri fantasi...

Fødselsdagslagkage til min kærestes niece

Denne lagkage indeholder fyld af banan, flødecreme og chokoladecreme.

Isbombe

Denne isbombe lavede jeg på mit grundforløb... Beklager kvaliteten af billedet... I kernen er der en hindbærsorbet. Udenom er der en vanilleis - lavet som creme anglaise og udenpå er der en hindbærroulade. Der er pyntet med hindbærflødeskum og citronmelisse..

Amerikanske pandekager

Amerikanske pandekager er lækkert til morgenmad ind i mellem.. Må indrømme at jeg er meget til søde sager.. :) Disse er lavet efter Jamie Olivers opskrift... Jeg undlod dog at putte bær i, da jeg ikke lige havde nogle ved hånden .. Noget som også smager godt er, hvis man kommer en håndfuld majs i dejen... Det skulle i prøve...:)