søndag den 27. maj 2012

Når man kommer hjem til de gamle....

Står den altid på lækker mad! Skønt!



Menuen stod på en saftig rådyrryg, nye kartofler, bønner med bacon samt ovnbagte grøntsager, salat og den mest guddommelige sauce... Alt for meget tilbehør - but i like it!

Desserten stod jeg selv for at lave. Jeg piskede 2 bægre past. æggeblommer hvide med sukker og vanille og tilsatte mascapone (1 bøtte). Dette piskede jeg godt igennem til det var stift og cremet. Herefter tilsatte jeg stiftpiskede æggehvider (2 bægre) og lod cremen sætte sig på køl.
Min mor havde købt jordbær så jeg tog halvdelen (nippede og rengjorte) og blendede med lidt sukker og ca en dl grand manier samt en smule rabarberkompot som min mor havde på køl. Dette blev hældt over en pakke ladyfingers (italienske savoiardi) og herefter kom jeg skivede jordbær på samt mascaponecremen. Desserten blev sat på køl en 3 timers tid før den blev spist.. Denne proces er vigtig da cremen udvikler sin luftighed i denne fase og ladyfingrene bliver udblødet af de blendede jordbær.
Inden servering kom jeg lidt kakaopulver over kagen så den lignede en tiramisu - dette tror jeg dog ikke jeg vil gøre en anden gang... Synes ikke rigtigt det passede ind... 

fredag den 11. maj 2012

Ovnbagt kylling i ananasjuice med rød pimentsauce, ris og friteret gulerod.


Modificeret udgave af den som findes på arlas hjemmeside.

Ingredienser:

Marinade:
25g smør
1 spsk karry
½ dl mørk rom
4 spsk rørsukker
¼ ananas, blendet
2 dl ananasjuice
1 tsk chilipeber, finthakket
1 tsk ingefær, revet
½ dl limesaft
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 kylling, rengjort og parteret.
320 g jasminris
Rød pimentsauce:
3 røde peberfrugter (ca. 450 g)
1 spsk lagereddike
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Gulerodsfrit:
½ liter vindruekerneolie
3 fintrevne gulerødder (ca. 250 g)
¼ tsk groft salt


Metodik:

Marinade:
Varm smørret op i en gryde.
Tilsæt karrypulver og brænd det af.
Tilsæt rom og sukker. Sæt ild til væsken og flamber.
Tag gryden af varmen.
Kom det blendede ananas i smørblandingen sammen med ananasjuice, chili, ingefær, limesaft salt og peber.
Rør godt rundt og smag til.
Lad blandingen køle af.
Hæld marinaden over kyllingen.
Bag kyllingen midt i ovnen i ca. 15 min. Ved 250 grader celsius/varmluft. Skru ned for varmen til 200 grader celsius.
Overhæld/pensl kyllingen med marinade igen og bag i yderligere 35-40 min til en kernetemperatur på ca 75 grader celcius.
Lad kylllingen trække tildækket på køkkenbordet ca. 15 min. inden servering.
Ris:
Kom risene i en gryde og hæld dobbelt så meget vand ved og 1 tsk groft salt.
Koges ved lav temperatur.
Lad trække 15 min.
Rød pimentsauce:
Kog peberfrugterne i letsaltet vand og tilsæt eddike.
Blend de møre peberfrugter.
Sigt saucen og smag til med salt og peber.
Lad saucen køle af.

Gulerodsfrit:
Sæt olien over i en gryde og varm den op.
Friter guleroden.
Tag det op og læg det på papir for at suge det overskydende fedt.
Drys med lidt salt.
Forslag til anvendelse af rester:
Kyllingeskroget kan anvendes til at lave suppe af ved at koge den med urter.
Rester af kyllingekødet kan bruges til sandwich eller salat.

Jordskoksuppe med ristede kammuslinger, æbler og valnødder.


Jordskoksuppe: 1 kg jordskokker, 1 stort, hakket løg, 2 spsk. olie, 2 fed hvidløg, 2 dl halvtør hvidvin, 1 l hønsebouillon, ¼ l piskefløde, citronsaft, salt, peber.

Fyld: 12 kammuslinger, olie, salt, peber, 1 stort æble i tern, 1-2 spsk. finthakkede hasselnøddekerner, timiankviste.

Jordskoksuppe: Skrub jordskokkerne rene og skær dem i mindre stykker. Sautér dem i olien sammen med løgene i ca. 5 min. Tilsæt hvidløg og vin og lad det koge ind til halv mængde. Hæld bouillon på og bring det i kog. Lad det småkoge under låg i 20 min. Blend suppen med stavblender. Varm den op på ny sammen med fløden. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Fyld: Dup kammuslingerne tørre. Opvarm en pande, til den er rygende varm. Tilsæt olie og steg kammuslingerne heri i ca. 30 sek. på hver side. Tag dem af panden og fordel dem i fire tallerkener. Hæld den varme suppe omkring. Fordel æbler, nødder og timian over.
Ernæringsforbedret/diabetes/ hjertekar-patienter: hvidvin erstattes med hønsebouillon, og piskefløde 38 % med letmælk 1,5 %. I princippet kan fedtprocenten godt bringes længere ned, ved at erstatte letmælk med en mere fedtfattig mælk som f.eks. skummetmælk.

Cremet pastaret med tomat og frisk basilikum


Nem, hurtig, billig og sund ret som oven i købet er rigtig lækker.

Opskrift:
Pasta, fuldkorns
1 ds. fåede hakkede tomater
1 spsk olivenolie
Frisk basilikum
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
salt
peber
sukker
hvidvinseddike
2 spsk creme fraiche 18% minimum

Metodik:
Kog pastaen i letsaltet vand til den er mør.
Dræn og lav tomatsaucen
Svits løg og hvidløg i olien en gryde.
Hæld herefter de hakkede flåede tomater og basilikumen i og lad koge ind ca. 15-20 min.
Herefter smages tomaterne til med salt, sukker, peber og hvidvinseddike (eller anden eddike fx balsamico).
Sluk for kogepladen/blusset.
Kom creme fraichen i, rør hurtigt rundt og server straks. Lad ikke pastaretten koge efter cremefraichen er kommet i, da retten ellers skiller og bliver grynet.

Tangsalat (wakame) = afhængighed :)


Jeg er ofte på kings buffet i silkeborg - og der har de det skønneste tangsalat.. De får det fra metro eller inco i store poser (frost) som bare skal tøs op...

Tangsalat er en lækker lækker snack og så for man oven i købet en masse jod... Så er man fri for at spise alt den salt (selvom det smager godt!).

Jeg købte denne portion på frost i fakta (spotvare) til 18 kroner... Det kan måske godt se ud af lidt, men det er det ikke... Jeg kunne i hvert fald ikke spise det hele.. Man kan også få tangsalat hos fiskemanden og på forskellige sushibarer, men her er priserne virkelig hampre...

Man kan i yderste instans godt lave det selv, hvis man har en god asiatisk købmand som har forskellige slags tang, men sådan en er svær at komme i nærheden af når man bor inde i midtjylland! Man kan også selv tage til havet og få fat i forskelligt tang, men hér skal man have et vist kendskab og viden til de forskellige tang-arter, da jeg mener at ikke alle er spiselige (og smager lige godt).. Rent økonomisk kan det nok godt betale sig at lave det selv, da tangsalat er forholdsvis dyrt at købe færdiglavet, men jeg har en mistanke om at tang fra de danske have nok ikke smager helt som den tang der findes i den japanske tangsalat som man køber... men who knows really? jeg har jo ikke prøvet det...