søndag den 9. december 2012

De bedste brunekager / brunkager ever! Mormors opskrift!


 
Jeg lover at disse brunekager ikke smager som nogen i nogensinde har smagt før. Dem her er fantastiske. Det er en opskrift som jeg har arvet fra min mormor. Bliv ikke afskrækket af at der er sukat og pommeransskal i brunekagerne. Det er hakket utrolig fint, og det giver en super delikat smag man ikke kan bestemme - lidt henad appelsin - og det passer utrolig godt til den mørke sukrede smag.
Billedet yder dem desværre ikke helt retfærdighed, da dette var det første prøvebag. Jeg sænkede temperaturen en smule, således næste portion blev mere ensfarvet brune.
 
Du skal bruge:

375g smør
250g sukker
125g finthakkede smuttede mandler
250g mørk sirup
65g sukat, hakket helt fint
1 pk. (100g) pommeransskal/appelsinskal, finthakket
625g mel
1½ tsk. hjortetakstsalt.

Metode:
Smelt sirup, sukker og smør i en gryde.
Når alt er smeltet og kølet en smule af igen (fingervarmt) kommes resten af ingredienserne i.
Lad massen køle af indtil den kan formes til ca. 4 ruller.
Rul rullerne ind i bagepapir. Det hjælper med til at holde formen.
Rullerne kommes på køl eller frys og kan derved gemmes således man kan bage friske småkager når man vil.
Jeg valgte at lave 2 ruller småkager på dagen, men frøs alligevel dejen en smule først, da det gjorde det meget lettere at skære småkagerne.
Hemmeligheden er at småkagerne skal skæres ULTRA tyndt. Ca en millimeter. På den måde får du de mest delikate småkager.
De bages i ovnen ved 180 grader i alm. ovn eller ved 160 grader varmluftsovn indtil de er gyldne. Kagerne kan sagten ligge ret tæt´på pladerne. De skal køle af inden de fjernes fra bagepapiret.

Sandwiches med kylling og barbeque


Denne sandwich er lavet af:

Ciabattebolle, ristet
1 skive kommensost 
Leftover kylling
Agurk
Tomat
Barbequesauce

Umiddelbart synes jeg selv det lyder som en underlig kombination, men nøj hvor fungerede det godt!

Sylte - julens glemte vidunder.


Vil gerne lige slå et slag for sylten. Synes den er overset - især fordi folk tror det er lavet af grisehovedet og underlige udskæringer. Det er det altså ikke - men det forudsætter at du køber en god én af slagsen. Min er med nitrit (der giver den lyserøde farve) - men egentligt foretrækker jeg uden. En god syltemad laves ud fra disse ingredienser:

Ristet rugbrød
Krydderfedt med løg eller andefedt
Sylte
Sennep (dijon eller en grovere type)
Hjemmesyltede rødbeder

Og nej! Det her er ikke helsemad... :) Men det gør godt for sjælen :)

Tømmermandsmad - ristede hotdogs!


Ingen opskrift, men et skønt billede... De lyserøde drinks desværre var alt for gode i går! :P Ristede hotdogs med brød føles helbredende på tømmermænd!