onsdag den 8. maj 2013

Morgenmads"kager" med gryn, frø, kerner og tørret frugt

Bilder mig selv ind at det er mig som der har fundet på den her opskrift, men der er sikkert folk som har forsøgt sig med noget lignende :)

Opskrift:
1 banan - moset
1 spsk. rosiner (eller andre tørrede frugter)
1 spsk. solsikkekerner (eller andre kerner)
1 spsk. sesam (eller andre frø)
1 tsk. sesampasta
1 tsk. smør
1 tsk. honning
Havregryn - indtil dejen er fast uden at være alt for tør

Metode:
Bland det hele sammen grundigt. Havregrynene skal mases så massen bliver sammenhængene. Form små kager og bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 15 min. Hold øje. Kagerne skal være lysebrune og sprøde udenpå men stadig bløde indeni. Så er de bedst synes jeg.


Jeg spiser dem som morgenmad, men tror også de er gode til
eftermiddagssulten sammen med et glas kold mælk. 


Churros



Ingredienser:

1½ dl vand

¼ tsk. salt

50 g smør

175 g hvedemel

75 g sukker

1 spsk. vanillesukker

1 tsk. bagepulver

2 æg 


Olie til stegning

Pynt:Flormelis


Tilberedning:Bring vand, smør og salt i kog i en gryde.
Tilsæt alt melet, og rør godt, til dejen slipper gryden.
Kom dejen i en skål, og rør sukker, vaniljesukker, bagepulver og æggene i ét ad gangen.
Kom dejen i en sprøjtepose med en tylle (frit valg) eller i en pose i mangel på bedre.
Varm olien op i en gryde, eller brug en frituregryde med ny olie.
Pres dejen ud gennem tyllen direkte ned i olien i stænger med ca. samme størrelse.Skær af med en kniv eller klip med en saks. Lav nogle stykker ad gangen, og steg dem 4-5 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Pas på, at olien ikke er for varm, for så vil dejen være rå indvendig, selvom den er brun uden på. Tag stængerne op med en hulske, og læg dem på køkkenrulle til afdrypning. Drys straks med flormelis.

Sher ping - fyldte kinesiske pandekager


Sher ping (fyldte kinesiske pandekager - modificeret udgave af Jamie Olivers opskrift)

Dejen:

450g hvedemel
225ml vand
4 spsk. olie
lidt salt

Fyldet:
400g hakket svinekød
200g hvidkål, revet eller meget fintskåret
Frisk koriander, hakket
1 tommelfinger(størrelse) ingefær, revet
4 forårsløg, fintskåret
1 hvidløgsfed, revet
lidt salt
lidt szechuan peber eller frisk chili
5 dråber sesamolie (to taste)

Spises med:Sweet chilli sauce eller roostersauce
Soyasauce
Hoisinsauce
Limebåde

Metode:

Lav først "farsen" ved at røre alle ingredienserne sammen. Lad trække mens dejen laves.
Ælt herefter ingredienserne sammen til dejen. Dejen skal hverken være for hård eller for blød, så tilsæt mel lidt af gangen. Jeg lod ikke min dej hæve, som der stod i den oprindelige opskrift, da jeg vurderede at det alligevel ikke ville have en funktion, da der hverken er gær, bagepulver eller æg i opskriften... Man kan godt få en dej til at hæve uden hævemiddel, men det kræver ca. et døgns hævning. Desuden fungerer denne opskrift ganske udmærket uden. Når dejen er æltet glat deles den i 8 stk. De fyldte pandekager laves således:




Husk at lukke pandekagerne godt til og tryk dem forsigtigt flade så dejen ikke sprækker. de skal være 1-2 cm flade inden de steges. Denne proces var faktisk lettere end man skulle tro. Når pandekagerne er lavet steges de på panden ved lav varme, således fyldet bliver stegt uden at pandekagerne branker. Jeg vil tro at det var ca. 4-5 min på hver side jeg gav dem.



Spis dem rygende varme med forskellige slags saucer til, og brug resten i madpakken dagen efter :)