lørdag den 18. januar 2014

Bagedag

 En omgang trøfler blev lavet af en rest chokoladekage fra fryseren tilsat en smule hindbærmarmelade og lidt ekstra kakao. De fleste blev rullet i kokos, men da min kæreste ikke er til den slags, blev der også et par stykker uden.




6 slags småkager - samme grunddej. Her kommer en opskrift på grunddejen. Jeg tilsatte forskellig slags smag, blandt andet hakket chokolade, hakket appelsinskal og sukat, citron- og hindbærmarmelade, kokos og perlesukker.

Opskrift:
  • ½  vaniljestang
  • 70 g flormelis
  • 150 g stuetempereret smør
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½  dl vand
Metode:
Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene & 1 spsk. fuld af flormelissen mases sammen med en lille palet på bordet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat. Dejen deles som man vil, jeg delte  den i 6 stykker og tilsatte forskellig smag. Dejen rulles ud i ½ cm tykkelse og udstikkes med forskellige udstikkere. Disse placeres på en bageplade og bages ved 180 grader i en varmluftsovn 10-15 minutter. Hvis de opbevares i en lufttæt beholder, når de er kølet af, så kan de holde sig mega længe!  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar