lørdag den 30. april 2011

Cupcakes til konfirmation...








Disse fine cupcakes lavede jeg til Camillas konfirmation... Der er både vanillecupcakes, chokoladecupcakes og citroncupcakes... Formene er i forskellige farver.. Toppingen er en cream cheese topping lavet af philadelphia og flormelis farvet med forskellige frugtfarver - sprøjtet ud med forskellige tyller og med forskellig pynt på... :)

mandag den 25. april 2011

Chokolademousse sendt fra himlen

Opskrift:
250 g mørk chokolade 65 %
2 dl
piskefløde
6 pasteuriserede æggehvider
50 g rørsukker
4 pasteuriserede æggeblommer


Metodik:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Pisk fløden til flødeskum. Pisk derefter æggehviderne med rørsukker til en marengs.
Når chokoladen er smeltet, røres æggeblommerne i den varme chokolade
og dernæst flødeskummet. Vend til sidst marengsen forsigtigt i chokolademassen. Hæld moussen i glas eller en stor skål, og stil den på køl.

Linsegryde med kylling...

Løg og hvidløg svitses på en pande sammen med kylling i lidt god olivenolie... Tomatpure, flåede hakkede tomater, lidt vand og røde linser tilsættes.... retten smages til med spidskommen, salt, peber og paprika... Retten skal simre i 20 min ca... Man kan servere ris til eller tilsætte nogle kartofler i tern fra start, men jeg plejer bare at spise retten som den er, da linserne mætter godt... Enkelt og lækkert...

God gammeldags æblekage med flødeskum og makroner...

Klassikeren laves således:
Æbler skrælles (hvis man gider) og skæres i tern... De koges møre med en smule vand og når grøden er nogenlunde jævn smages den til med sukker... Derefter afkøles den... Så er det bare at samle kagen... Æblegrød og markroner i flere lag, og en god omgang flødeskum på toppen... Det er bare sagen... Makroner kan erstatte med rasp der er ristet på en pande med sukker i...

Carpaccio - min yndlingsforret!

Denne gang lavet af min kæreste... DYGTIG!
Carpaccio skal skæres af oksemørbrad eller af et andet mørt stykke på koen... Da kødet skal serveres råt er det vigtigt at man fryser kødet inden man serverer det, for at slå eventuelle parasitter ihjel... Jeg anbefaler at man anvender en god olivenolie med citronsaft, salt og peber i til at pensle over de tynde skiver kød..Dette gøres for at undgå udtørring... Jeg elsker pesto til min carpaccio men det fik jeg ikke denne gang... I stedet fik vi en lækker sennepsdressing til lavet af sennep, citronsaft, sukker og salt... Det smagte skønt... Parmasan, rucola og ciabattabrød er et must som tilbehør til carpaccio... :)

Brownies - de bedste jeg har smagt synes jeg :)

Opskriften på denne godte fandt jeg her: http://himmelske-kager.blogspot.com/2011/01/traditionel-brownie-i-nytarsdesserten.html

Ved ikke lige hvad der sker for min grimme skæve brownie hehe, men den smage virkelig godt :) Lækker og flaget udenpå og sej og klæg indeni... Jeg synes de skal spises iskolde og med en god vanilleis til :)

Jordnøddemuffins med hvid chokolade...




Disse muffins blev gode, men dog meget søde... Frostingen er tung men gør dog selve muffinen friskere end hvis det ikke var på, da der anvendes syrlig philadelphia... Jeg droppede at komme peanuts i selve dejen, da jeg har en kæreste som ikke kan lide hele nødder... Fik ikke lige et billede af frostingen, men det blev som på billedet i bogen :)

Hakkebøf, hjemmelavede fritter og bearnaisesauce...

Fik sådan lyst til en god hakkebøf forleden... Købte noget lækkert magert kød til bøffen, lavede nogle hjemmelavede fritter af bagekartofler og  lavede en hurtig bearnaise... Jeg vil springe opskriften på bearnaisen over, da jeg følger de gældene regler for hjemmelavet bearnaise og sådan en opskrift kan hurtigt findes andre steder på nettet... I stedet vil jeg forklare hvordan man får lavet en god ovn pommes frites....  Fritter er bedst i frituren synes jeg - som noget af det eneste!! - men hvis man gerne vil spare lidt på kalorierne, så vælger man ovn-løsningen...
Kartoflerne skal skæres i stave på størrelse med en finger... derefter skal de udvandes i koldt vand en halv times tid... efter den halve time tages de op og tørres grundigt i et rent viskestykke.. Ovnen skal forvarmes til 225 grader... Kartoffelstavene skal fordeles på en bradepade med bagepapir på... Derefter skal de masseres med olie, og så kommer man masser af groft salt og evt. krydderier på... Jeg bruger ofte timian, da jeg elsker det! Ind i ovnen til de er godt sprøde og gyldne :)

Alternativ anvendelse af rester...


Beklager at det er så lang tid siden jeg skrevet indlæg... Har ikke haft adgang til min egen computer, da mit strømkabel gik i stykker før påske...
Havde frosset noget sauce fra da jeg lavede osse buco og dette blev lige anvendt kreativt, da jeg var alene hjemme... Der blev tilføjet lidt løg, bønner og kylling og så kogte jeg lige nogle basmatiris... og wupti! en ny ret...

mandag den 11. april 2011

Barbequesauce a la Maria :)

Okay - Lad det blive sagt med det samme - BBQ-sauce kan laves på en million måder... Her kommer min udgave - uden mål... Hemmeligheden ved en god BBQ-sauce er nemlig at den skal smages til... Den må hverken være for salt, sød, syrlig, stærk, bittert eller umami... Der skal være en perfekt balance mellem de forskellige smagskomponenter - ellers kan en barbequesauce godt blive en træls fornøjelse... Det søde i saucen kommer fra farin.. Farin gør at saucen karamelliserer når den bliver varmepåvirket... Den syrlige smag kommer fra tomatketchuppen og fra HP-saucen... Det salte kommer fra soya og salt og det stærke kommer fra cayennepeberet eller chili... Det bitre kommer fra krydderier og umami kommer fra tomaterne i ketchuppen... Den krydrede smag fremkommer, når man laver en misk mask af alle mulige smage...

Ingredienser:
Tomatketchup
Brun farin
soya
HP-sauce
paprika
cayennepeber
salt
hvidløg, presset

Lad kødet trække længe i marinaden... Gerne over en hel nat...




Hjemmelavet skildpaddeis :)

Isgrundopskrift (creme anglaise): 8 æggeblommer, ½ l piskefløde, ½ l sødmælk og 210 g sukker.  Evt. vanille - hvis man har hang til det.



Sukker og æggeblommer piskes grundigt til en luftig hvid masse. Piskefløde og sødmælk varmes op i en gryde (evt. med en tom vanillestang) og hældes over i æggesnapsen. Massen hældes tilbage i gryden og varmes op til 84 grader. Den skal blive "tyk" og cremet. Der sker ikke noget ved at massen lige slår en boble eller 2 i overfladen - den skiller ikke! MEN  lad den endelig ikke koge i længere tid, for så får du ikke andet ud af det end end en grynet omgang røræg. Sigt massen over i en skål så kogningen stoppes.

Nu skal massen afkøle fuldstændigt - ca 4 timer - gerne til næste dag. Kør massen i en ismaskine... Når massen ligner soft ice kommes der hakkede skildpadder i... Eller andet hvis man ikke er til skildpadder...Isen kommes over i en plastikboks og sættes på indfrys i fryseren..Nu holder massen sig cremet og lækker i ca. 15 timer men man kan sagtens spise den en uge efter, hvis der stadig er noget tilbage til den tid... Så skal isen dog lige tø lidt op inden man kan kugle den op...

tirsdag den 5. april 2011

Tandori chicken med hjemmelavet kold kartoffelsalat

Kyllingen blev marineret i yoghurt, tandorikrydderi, spidskommen, peber og salt. Den blev stegt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. 
Kartoffelsalaten er inspireret af min mors kartoffelsalat.. Den er lavet af 1/3 mayo og 2/3 creme fraiche 18%. Den er smagt til med eddike, sukker, salt og peber. Så er der selvfølgelig kogte  nye kartofler i sammen med fintsnittet forårsløg og purløg samt agurketern.  Skær eller klip nu endeligt purløg fint... Der er ikke noget værre end sådan nogle lange stykker grønt mellem bisserne...Jeg er også vild med kartoffelsalat baseret på enten karry eller sennep - men denne er og bliver farvoritten... Man kan erstatte forårsløg med rødløg i fine små tern.. Synes ikke man kan undlade løg, da dette giver en god skarp smag. Eddike og sukker er også essensielt, da det skaber balance.. Det er vigtigt at man krydrer godt med salt og peber da kartofler kræver dette... Man vælger selv hvor meget dressing man vil have i forhold til kartofler. Jeg er personligt ikke så vild med for meget dressing, da jeg synes at kartoflerne er hvor fokus skal ligges.

kransekage for 1. gang :)

Hold da op hvor er det let at lave kransekage... Man har brug for 3 ingredienser: Marcipan, sukker og æggehvide.. Jeg brugte arlas opskrift (½): 250g ren rå marcipan, 50 g sukker og 1 æggehvide (past.). Det hele blev kørt på kitchen aiden :) Jeg rullede/formede 3 stænger af massen... Til det brugte jeg lidt flormelis så massen ikke hang fast i bordet. Stængerne fik 6-8 min i en forvarmet ovn 250 grader.. Jeg bruger aldrig varmluft... Jeg lagde en ekstra plade ind under bagepladen for at undgå en branket bund... Det virkede helt fint.

 Ikke de mest perfekt-formede stænger, men de smager ca. 10000000 gange bedre end det tørre knas man kan købe hos føtex eksempelvis... Når man laver sin kransekage selv er man også 100 procent sikker på at undgå abrikoskerne-baseret marcipanmasse... :)
Kagerne smagte fint nylavede med de bliver dejligt seje af at blive frosset efter bagning... dette kan klart anbefales... Hvis man kan lide sin kransekage pyntet, kan man lave en glasur af æggehvide og flormelis og pynte kagerne med... Denne glasur stivner og bliver hård. Personligt er jeg mere til chokolade - så disse stænger får sandsynligt dyppet deres bund i en god mørk chokolade efter de er blevet frosset..