lørdag den 21. april 2012

Wokret med rejer, kinesiske øresvampe, bønnespirer og stegte risvermicelli

Min ret på billede har fået lidt for meget, hvilket har resulteret i at farverne er forsvundet lidt desværre. Men retten var stadig rigtig lækker, så den kan jeg godt anbefale jer at give jer i kast med.

Opskrift:
5 tørrede kinesiske øresvampe, udblødt og i skiver 
1 spsk olie
100g tørrede risvermicelli
4 fed hvidløg, hakkede
1 løg, både
en håndfuld grønne bønner
2 forårsløg, skiver
200g store rejer
2 håndfulde store bønnespirer
4 blade kinakål, i strimler
½ broccoli, buketterne kun

Sauce bestående af:
1 spsk soyasauce
3 spsk hvidvinseddike
4 spsk sukker
3 spsk fiskesauce
1 spsk chilisauce

Metode:
Start med at lave de stegte risvermicelli.
Olien skal i en gryde og være varm som når man laver friture. De tørrede risvermicelli tilsættes (lidt af gangen) og efter 3 sek er de puffet op og skal derfor tages op på fedtsugende papir. De udvider sig en del, så kom ikke for mange i gryden af gangen.

Nu skal wokretten sættes i gang.
Olien tilsættes wokken. Når wokken er godt varm tilsættes løgene og hvidløgene. Rejerne tilsættes og svitses godt af. Dette tages op for at stegeeffekten er god når grøntsagerne kommes i. wokken. Herefter svitses alle grøntsagerne og når det er gjort kommes rejeblandingen over i wokken igen. Saucen tilsættes og rettes anrettes på en tallerken. Spis de stegte risnudler til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar