mandag den 20. juni 2011

Nyanskaffelse - pastamaskine!

Havde fødselsdag den 13. og der fik jeg en pastamaskine som jeg allerede nu har haft lejlighed af at bruge 3 gange :) Det er en marcato atlas 150 og har skær til tagliatelle og spaghetti/nudler.

Har lavet ravioli med spinat og feta...


Har lavet tagliatelle og nudler/spaghetti...

Uanset hvad andre siger, så er det altså super nemt at lave hjemmelavet pasta... Det tager absolut ingen tid... Forleden havde jeg frisk pasta på  et kvarter - UDEN AT LYVE! Jeg satte bare en gryde vand over til at starte med og gik så i gang med at lave dejen... Frisk pasta skal ikke koges mere end mellem 2-4 minutter afhængig af form og størrelse... Lad for gud skyld være med at lave frisk pasta hvis ikke du enten har en pastamaskine eller en MEGET tung kagerulle... Ellers er det nærmest umuligt at rulle dejen tynd nok ud...

En meget lille begynderportion: 100g mel og 1 æg æltes sammen..
Pastadej skal helst være meget fast... den må slet ikke klistre på nogen måde, da det ellers bliver meget svært at rulle og skære pastaen, da den sætter sig fast i maskinen...
Man starter med at køre dejen igennem på indstilling 0... dette gentages til dejen er fin og ensformet... Derefter kører man dejen igennem alle indstillinger fra 1-8-9 stykker afhægig af hvor tyk man ønsker sin pasta... husk at bruge godt med mel af typen "00" (ekstra fin), da det letter arbejdet en del så dejen ikke klistrer sammen... Pastadej er meget let at arbejde med i forhold til fx. en bolledej - så der burde ikke være nogen problemer...

Hvis du ikke har nogle skær til din pastamaskine, så er det nu du ruller pladen/pladerne sammen til en roulade og skærer den ud med en kniv i den størrelse pasta du kan lide... Rustik pasta er altså også lækker pasta! Hvis du vil lave ravioli skal du tage det fyld du vil have og komme det på en pastaplade i små boller med ca. 5 cm mellemrum.... Herefter pensler du dejen udenom med VAND og kommer en ny pastaplade over.... Sørg for at lukke godt tæt om fyldet.... Ellers kan der kommer vand ind og ødelægge dit fyld... Så tager du en kniv/klejnespore og skærer rundt om fyldet så du får en masse små kvadrater... Disse skal så blot koges i letsaltet vand ca. 4 min og så har du lækre hjemmelavede fyldte pastaer... :)

Man kan tilføre pasta smag ved at tilsætte fx purreret rødbede, peberkorn, purreret spinat eller andet godt... Brug hvad du kan lide...

1 kommentar:

  1. Det må altså blive den næste tilføjelse til mit køkken :) Jeg elsker mad der kan varieres i det uendelige efter smag, behar og køleskabets indhold

    SvarSlet