mandag den 18. november 2013

Lækkerier fra Bazar Vest i Århus

Jeg er så heldig at gå i skole tæt på Bazar Vest, og tager derfor ofte til dette herlige sted. Bazaren er stedet, hvor du finder alskens specialiteter og lækkerier - både fra mellemøsten, men også fra asien. Her er bare et udvalg af hvad jeg fik med hjem.

Bagerst er et udvalg af forskellige Baklawa. Baklava er mellemøstlige kager lavet af nødder, filodej og sirup. Der findes mange varianter og forskellige udformninger af baklava med forskellige slags nødder fx pistache, mandler, valnødder og hasselnødder og sirupperne varierer også fra honningbaserede over neutrale sirupper til sirupper tilsmagt med krydderier eller rosenvand samt orangeblomstvand.

Forrest ses brød med sesam, fyldte peber, blandede oliven samt hjemmede fetacremer med persille, paprika og soltørrede tomater.

Jeg køber også ofte bønner og linser i bazaren samt forskellige ingredienser til det asiatiske køkken. Bazar Vest er helt sikkert et besøg værd. Kan især anbefale deres slagter (den tættest på grøntafdelingen) og deres grøntafdeling, hvor du finder alt hvad hjertet begærer! Husk at Besøge en af de hyggelige caféer som findes i bazaren - jeg har altid oplevet en god stemning dér. Skal helt sikkert derud og handle til nytårsaften :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar