Jeg har på nuværende tidspunkt lavet 4 brød af min surdej... Surdejen bliver ved med at køre fint og dufte af kærnemælk, også selvom jeg kun fodrer den hver 3. dag... Efter en uge med fodren laver jeg rugbrød... Det første jeg lavede blev ikke så godt - jeg fandt ud af at det var smart at tilføje en lille ærtestørrelse gær - på den måde bliver brøddet mere luftigt...Det er også vigtigt at komme nok mel i dejen... den skal stadig være våd men ikke alt for våd, da dette kan resultere i en klægt brød som ikke er til at få færdigt... Jeg kommer ikke kulør i mere, da jeg synes farven faktisk bliver flottere når man ikke gør det...
Jeg har ikke en opskrift jeg følger på rugbrød. Jeg tager bare ca. 2 kopper surdej, tilføjer vand til jeg tror det passer til en rugbrødsform... Så tilføjer jeg en lille smule gær, rugkerner, ristet sesam (el. andre frø og kerner), 2/3 dele rugmel, 1/3 hvedemel og en spsk salt indtil dejen er tilpas... Den må gerne være lidt våd da rugkernerne suger meget under hævningen..
Den letteste måde at hæve på er at gøre det varmt... Dette gør man hvis man skal have rugbrød i en fart, og hvis man ikke er vild med alt for sure rugbrød... jeg lader dejen hæve et par timer og herefter kommer jeg den over i en rugbrødsform - udglatter og topper med lidt sesam eller hvad man nu har lyst til... Nu lader jeg rugbrøddet hæve ca. 1½ time og bager det herefter i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time og et kvarter. Centrumtemperaturer skal mindst være 94 grader før brøddet er færdigt..
Man kan også lade sit rugbrød hæve koldt, men så anbefaler jeg at man tilsætter mindre gær og efterhæver varmt..
Jeg kan godt lide mit rugbrød med en sprød skorpe for jeg har en god kniv som godt kan skære brøddet pænt alligevel... Men hvis man har det problem at det er svært at skære sit brød, så prøv at komme brøddet i en plastikpose mens det stadig er vamt... Fugten vil blødgære skorpen og gøre det lettere at skære skiver...
Når man selv laver rugbrød bliver man meget opmærksom på at få sine rester brugt... Ofte har jeg ingen rester, da vi hurtigt får det spist fordi det smager så godt... ellers fryser jeg det som jeg ikke lige skal bruge... I dag havde jeg en lille tør rest som jeg brugte til øllebrød. Øllebrød er godt mættende til morgenmad og let at lave... Tag dit tørre brød og overhæld det med vand og evt. lidt øl... Kog det op og lad boble under piskning til grøden er jævn... Tilsæt brun farin og server med mælk og/eller flødeskum... Det er guf!!
Rugbrødsrester er også gode at stege på en pande eller bage i ovnen i små stykker tilsat krydderier og salt... Det er et godt knasende element til salater..
Du kan også sagtens komme dine rugbrødsrester ned i den nye dej som du laver... Bare husk at blende resterne først...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar