mandag den 7. november 2011

lette og luftige fladbrød


Lette i den forstand, at de ikke er ret svære at lave og fordi de kun tager et splitsekund at lave.

Opskrift:
1 dl lunkent vand
1 dl a38/ymer/andet surmælksprodukt
lidt salt
1 spsk olie
hvedemel
1 tsk bagepulver

Metodik:
Alle ingredienserne blandes sammen - dog tilsættes melet lidt efter lidt... Når dejen er æltet sammen (den skal være fugtig men medgørlig og ikke hænge fast i alting) så varmes en pande op på på lidt over middelvarme. Herefter fordeles dejen i kugler som rulles så tynde som muligt med en kagerulle og lidtt ekstra mel... Hvis man ikke lige har en kagerulle kan det godt lykkes at lave fladbrød alligevel - de bliver bare lidt tykkere, når man klapper dem med hænderne, og skal derfor have lidt længere tid på panden. De vil muligvis også havde en problem med at puste sig op på panden. Herefter bages de flade brød en af gangen på pande - DER SKAL IKKE BRUGES FEDTSTOF :D Vend brødet når det har pustet sig op - nærmest som et pitabrød og når det har fået en let gyldne pletter over det hele... Den anden side får ligeså til den er letgylden. Tag brødet  af varmen og pak det ind i et klæde, mens du bager resten af fladbrøddene.

NB:Spis dem lune sammen med alverdens dips, fx hummus, guargemole, tapenader eller fx tzatziki... Hvis du har lavet dem store og flade, kan de bruges som wraps, hvor man kan komme det i man nu engang lyster... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar