søndag den 12. februar 2012

Weekendmad - nachos med hele svineriet: kylling, ost, salsa og guacamole :)

OK, ved godt denne ret ikke ligefrem  er den sundeste i verden - men det er bare alletiders weekend "snack" når man er alene hjemme... Og nej - det er ikke meget der er lavet selv... Har lavet guacamolen selv og stegt kyllingen sammen med lidt salt, peber og spidskommen. Jeg brugte alm. skiveost, da jeg ikke havde andet - men noget som er rigtig godt at bruge er rød cheddar... Det har en nøddeagtig smag som smager fortrinligt sammen med nachos. Er absolut ikke til det der klamme færdigprodukt - flydende cheddarost som nogle sværger til. Det smager altså virkelig ikke af noget - og så har det den underligste lugt...
Salsaen købte jeg i en mediumudgave  - men salsa er faktisk ikke så svært at lave, hvis man har ingredienserne. Her får i min version af guacamole og salsa som jeg plejer at lave det:

Guacamole my way:
1 moden avocado (indmaden)
2 spsk. cremefraiche 18%
1 fed hvidløg
Salt
Lime
Evt. lidt frisk chili - hvis man ikke kan få nok af den slags :)

Metodik:
det hele blendes eller moses sammen, smages til og stilles på køl. Guacamole smager bedst når det er koldt.

Salsa:
4 modne tomaer eller flåede hakkede tomater
½ løg
1 fed hvidløg
1 chili
lidt eddike
lidt brun farin
salt
peber

Metodik:
Ingredienserne blendes, så der stadig er lidt konsistens.. Har godt af at trække nogle timer på køl inden det smages til og serveres..

1 kommentar: