onsdag den 25. januar 2012

Lidt bonusviden!

Jeg er efterhånden ved at være godt træt af at læse bageopskrifter hvor der står "pisk smør og sukker" eller "rør æg og sukker"...VENNER - det kan man ikke!!

  • Enten så RØRER man smør og sukker... Det hedder en rørt dej... Til denne form for dej bruger man ikke et piskeris, men man bruger i stedet rørespatelen til ens køkkenmaskine. Denne form for dej bliver forholdsvis bastant. Bruges ofte til skærekager.
  • Eller også så PISKER man sukker og æg.... Det hedder en pisket dej... Her bruger man piskeriset. Denne form for dej har den egenskab, at den bliver meget luftig... Derfor er den god at lave lagkagebunde af....
Til ens køkkenmaskine hører også en dejkrog til... VIGTIGT! Denne kan ikke bruges til andet end at lave bolle- eller franskbrødsdej med :D Det er den til gengæld også rigtig god til...

Bananmuffins med chokoladestykker.


At leve vegetarisk er ikke nødvendigvis = med at leve sundt hehe ;)

For at dulme mine kødabstinenser lavede jeg bananmuffins med chokoladestykker..

Opskrift:

  • 125 g smør

  • 125 g sukker

  • 125 g mel

  • 3 æg

  • 1/2 tsk bagepulver

  • 2 modne bananer

  • 100 g mørk chokolade, hakket.


  • Rør smør og sukker godt sammen og tilsæt æggene et efter et. Mel blev sigtet i og tilsidst de mosede bananer og chokoladen. Dejen fordeles i 12 forme og kagerne bages i ca. 20 min ved 180 grader.


    Forårsruller med hvidkål, gulerod og bønnespirer.


    Fyldet er vegetarisk og består af fintsnittet hvidkål, revet gulerod og bønnespirer samt soyasauce, lidt karry, salt og peber.


    Fyldet skal helst være afkølet inden man begynder at lave rullerne, da dejen ellers vil klistre en smule. Forårsrulledej kan købes i asiatiske butikker på frost. Det skal blot tø op en halv times tid, før man forsigtigt at hive de ultra tynde dejplader af. Dejen er ret elastisk, så den går ikke sådan i stykker.


    Her ses de færdigullede forårsruller. Selvfølgelig kan man tilsætte kød, hvis man ikke lever vegetarisk, men de smager altså også fortrinligt uden. Steges forsigtigt i olie - de skal ikke have ret meget - pas på de ikke bliver sorte - det går lynhurtigt. Man kan også fryse dem rå, og så tage dem op og stege dem når man får lyst. Det valgte jeg at gøre med halvdelen.

    Hummus

    Udblødte og kogte kikærter blendes sammen med rapsolie og vand til en lind creme. Tahin (sesampasta) tilsættes... Kan dog udelades hvis man ikke lige har. Spidskommen, cayennepeber, citronsaft samt salt og peber tilsættes for at give smag. Serveres med lidt paprika og god olivenolie på toppen.
    Smager himmelsk sammen med fladbrød...

    Chili sin carne


    Dag 1 som vegetar.

    Til aftensmad fik vi chili sin carne...  Det smagte rigtig godt og blev godkendt af kæresten..

    Ingredienser:
    1 løg
    2 fed hvidløg
    1 grøn peberfrugt
    3 tomater, i tern
    3 gulerødder, revet
    1 ds. flåede tomater
    1 morgenmadsskål limabønner - udblødte og kogte
     2 dl. linser, røde
    1 spsk oregano
    1 spsk spidskommen
    2 tsk chili
    1 tsk kakaopulver
    Salt
    Peber
    Olivenolie

    Metodik:
    Alle grøntsagerne pånær bønner og linser svitses i en gryde i god olivenolie..
    herefter tilsættes krydderier.
    De flåede hakkede tomater og linserne tilsættes.
    Lad koge ca. 20 min.
    Limabønnerne tilsættes.
    Smages til og serveres sammen med ris.
    

    lørdag den 21. januar 2012

    Forberedelser til vegetaruge!

    På min uddannelse Ernæring og Sundhed i Århus har vi fået den udfordring, at vi skal leve som vegetarer i en uge... Jeg har valgt at leve som lacto ovo vegetar, da jeg synes at man kan lave flest forskellige ting, når man har mælkeprodukter og æg... Vi skal kostregistrere alt som vi spiser, hvilket i længden er lidt besværligt, men det er meget sjovt at se, om man får de næringsstoffer som man skal have..Desuden har jeg ferie i næste uge - hvilket gør at jeg har mere tid til det...
    Min vegetaruge starter på mandag og løber til fredag... Jeg har allerede været ude og købe spændende ingredienser - jeg har set denne uge som en chance for at bringe en masse forskellige bønner og linser ind i køkkenet.

    Ind til videre har jeg købt:
    Limabønner
    Disse hvide bønner er fantastisk cremede og de smager skønt i gryderetter eller kolde og marinerede i salater. Fik dem engang i en bønnesalat  - den tror jeg at jeg vil prøve at kopiere..

    Kikærter
    Kikærter plejer jeg at købe kogte og udblødte på dåse, men denne gang har jeg købt dem tørrede fordi man får flere for pengene, og fordi jeg regner med at komme til at bruge mange... De skal helt sikkert bruges til hummus - som jeg ELSKER! Men de skal også bruges i en indisk ret - forklaring følger på dagen...

    Hvedekerner
    Hvedekerner er gode som erstatning for pasta i salater, men de kan også bruges som erstatning for ris eller kartofler...

    Andre slags daal som jeg skal ud at købe er:
    Black eyes peas
    Kidneybønner
    Mungbønner
    Grønne linser

    Og så skal jeg desuden mæske mig i alverdens grøntsager og forskellige slags stivelsesprodukter - hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Ser vegetar ugen som en udfordring som samtidig kan inspirere mig til at prøve en masse forskellige opskrifter og råvarer af...

    onsdag den 18. januar 2012

    Ny lejlighed = nyt køkken :D




    Sikke muligheder :D Ovn med varmluft, emhætte med motor i, et utal af skabe og metervis af bordplads - ENDDA plads til opvaskemaskine - så kæresten er fri for at vaske op i hånden... Kan det blive bedre? Tror jeg næppe ;)

    tirsdag den 10. januar 2012

    Monica 22 år... :)

    Stir fry med oksekød, broccoli og løg af forskellig art


    Dette er egentligt en snydeopskrift, men den smagte så godt, at jeg vil dele den med jer.
    Jeg købte i netto en færdig stir fry sauce af mærket xing fu med østersauce og forårsløg... Til den nette sum af 6 kroner, tænkte jeg at det ikke kunne betale sig andet.. Den kan godt anbefales... For de østersforskrækkede: Saucen smager altså ikke af fisk - den har bare en krydrethed over sig, som ikke er til at bestemme hvad er....

    Opskrift til 2 pers.:
    300g mørt oksekød i strimler
    ½ broccoli, små buketter
    1 løg, i tynde både
    2 forårsløg, i store stykker
    lidt hvedemel
    1 pk xing fu stir fry sauce med østerssauce og forårsløg
    Chilisauce efter smag
    1 spsk olie
    Lidt vand

    Metodik:
    Kødet pudres med melet og lynsteges i en rygende varm wok eller pande i noget olie.
    Når kødet har fået stegeskorpe men mens det stadig er rødt indeni tages det af panden.
    Tilsæt gerne lidt ekstra olie til wokken og kom grøntsagerne i. Disse lynsteges uden at tage farve og efter 1½ min kommes kødet tilbage i wokken sammen med stir fry saucen og en smule vand svarende til ca ½ dl. Det skal ikke i for at fortynde saucen som sådan, men det er mere for at sikre at saucen ikke brænder...  Når kødet er færdigstegt serveres retten med det samme. Dertil spises kogte ris og stærk chilisauce..

    Mississippi mud pie - en variant uden skumfiduser.



    Dette er virkelig en kage for ALLE chokolade elskere... Men det er også en kage man ikke kan spise uanede mængder af - så bliver den simpelthen for vammel...

    På billedet ses halv potion af denne opskrift:

    Ingredienser:
    Dejen
    • 250 g Blødt smør
    • 350 gram sukker
    • 4 æg
    • Ca. 250 gram mel
    • 200 gram smeltet Chokolade
    • 4-5 tsk. cacaopulver
    • 1-2 tsk. vanillesukker
    • Et nip salt
    Icing
    • 250 gram smør
    • 200/225 g flormelis
    • 3 spsk cacao
    • 100 g smeltet chokolade
    • ½- ¾ dl piskefløde
    Fremgangsmåde:
    Dejen:
    Blødt smør, sukker og æg røres sammen i røremaskine eller med en håndmixer. Derpå røres ca 250 gram mel i lidt ad gangen.

    Hold evt. lidt igen til at justere konsistensen på den færdige dej. 200 gram smeltet chokolade kommes i sammen med 4-5 tsk cacaopulver, 2 tsk vanillesukker og et nip salt.
    Smør en rund springform med rigeligt smør og kom dejen i. Kagen bages i ca 30 minutter. på 190 grader. Kagen skal være en anelse flydende indeni når den tages ud. Når den er kølet af får den en konsistens som en dejlig sej brownie.

    Icing:
    250 gram blødt smør røres sammen med 200 gram flormelis, 3 spsk cacao og 100 gram smeltet chokolade - samt 1½ dl. piskefløde.
    Kagen skal være helt afkølet og taget ud af springformen inden icing-blandingen påsmøres kagen. Der er rigeligt med icing.

    Kagen er virkelig en amerikansk bombe af den anden verden. Jeg synes kagen smager bedst når den er frisklavet - så er icingen blød og lækker. Icingen bliver meget smøragtig af at have stået i køleskabet, hvilket nok tænder nogle mennesker af, men tilgengæld er den så mere kold, hvilket kan synes perfekt for andre. Prøv dig frem.

    Farserede porrer




    Forleden havde fruen lyst til frikadeller, men jeg havde ikke lige lyst... Så jeg valgte at lave farsede porrer i stedet - et godt kompromis synes jeg selv...
    Man tager en helt almindelig frikadellefars - gerne lidt mere tør end normalt og anbringer på sin rasp. Herefter kommer man 1 lille stykke dampet porre i og folder farsen rundt om porren. Herefter trilles hele herligheden i raspen og de farserede porrer steget på panden i en blanding af olie og smør...

    Jeg beklager jeg ikke fik et billede af de færdigstegte farserede porrer - det smuttede i kampens hede.

    torsdag den 5. januar 2012

    Nytår

     Venner :) Vi skåler i verdi - nogle med appelsinjuice og jordbær - andre ren verdi...
     1. mojito - dem drak jeg mange af...
     Et fyldt køleskab...
     Vores bar - med næsten alt hvad hjertet begærer :)
     Det yndige bord...
     Der renses jomfruhummere til den helt store guldmedalje... For nogle en grænseoverskridende oplevelse...
    Forretten bestod af grillede jomfruhummer med smør lavet af persille, hvidløg og citronskal samt bund af salat med en lille klat cremefraichedressing og brød dertil...

     mums :)
     Hehe, så står man lige og koncentrerer sig om hovedretten, men bliver forstyrret af Moni.. Fik ikke et reelt billede af hovedretten, men kan fortælle at den bestod af pollo sorpresa - opskift spise med price - og dertil en lækker salat bestående af romainesalat, ristede pinjekerner, æbler, avocado og peberfrugt..
    Lækker lækker dessert som jeg ikke tage æren af at have lavet... Det er marinerede jordbær med vodka og appelsin samt en flødeskum tilsat vanille... Enkelt og lækkert...

    Min juleaften

    Jeg har haft lidt problemer med at uploade billeder, derfor har jeg ikke kunne få uploaded julemaden og nytårsfesten... men nu skulle det virke :)

     Det er min mor som har dækket det smukke julebord... Læg mærke til fjerene i dugen :)
     Det her billede er mest for at drille min kæreste.. Hun elsker nemlig toffefee, hvilket manglede under hendes juleaften.
     Hjemmelavede æbleskiver med svesker - kreeret af min mormor..
     her står min mor og laver gløggen som vi indtog lige efter kirke...
    Hjemmelavede småkager.. Dog må jeg sige at brunekagerne mangler.. Min gar havde spist dem alle samme - de er også super gode...

    De brunede kartofler er aspargeskartofler og det tog en krig at pille dem :D
     Futte vogter over julemaden.. Hun fik en rød sløjfe på i dagens adledning.. :)
     Mums..
     Personligt synes jeg ikke at waldorfsalat hører til en klassisk julemiddag... Men min mor ville bare have det - og det smagte også super... Det gav lidt friskhed i blandt alt det fede og søde...
     Franske kartofler må absolut ikke mangle!

    En tom skål ris ala mande... Vi havde lidt besvær med at finde mandlen, så jeg endte med at blive totalt proppet... Jeg skal ikke lige have ris a la mande forløbigt!