lørdag den 14. maj 2011

Macarons - lavet med hasselnøddemel i stedet for mandelmel...

Macarons er små franske kager som er lækre til kaffen... I silkeborg kan de købes hos le gateau - men de er dejlige at lave selv, hvis man bare lige har lidt tålmodighed... Macarondejen kan tilføres forskellige smage og kulører, hvis man har lyst til det... Der er faktisk næsten igen grænser for hvilke slags man kan få i Frankrig... Jeg er nu mest til dem med chokolade...

1. attemp:
Puha - dette var ikke nogen nem opgave... Simpel opskrift - svær udførelse...

Opskrift:
80 g æggehvider (2-3 stk), stuetempererede
200 g flormelis
20 g sukker
100 g hasselnøddemel (hasselnødder, fint blended og siet)
15 g kakao


Ovnen forvarmes til 160 grader...
Flormelis, kakao og hasselnøddemel blandes og sies. Æggehviderne piskes næsten helt stive... Sukkeret tilføres lidt efter lidt og massen piskes helt stiv til en marengs... Hasselnøddeblandingen vendes i marengsen til massen er homogen...
Massen sprøjtes ud i små klatter på en bradepande beklædt med bagepapir... Dette gøres bedst med en sprøjtepose med en stor tyl...
Nu skal de små klatter tørre 10- 15 min inden de bages i ovnen ca. 15 min alt afhængig af størrelsen...
Når de små macarons er færdige står de lige og køler 2 min og så tages de forsigtigt af bagepapiret... Dette burde ikke være noget problem - bare vær lidt forsigtig...
Den perfekte macaron har en lille fod og ingen revner... Dette kan være svært at opnå første gang - det skal også lige siges at de smager ligeså godt med revner... Revner kan undgås hvis man lige banker bagepladen ned i bordet inden de små macarons bages - der er dog ingen garanti... En macaron skal være sprød udenpå og sej indeni...

Fyldet til macarons kan ligesom dejen varieres i en uendelighed... Jeg har bare lavet en chokoladeganache - lavet af halv piskefløde, halv mørk chokolade... Fløden koges op og den mørke chokolade kommes i og der piskes til massen er homogen... Ganachen skal nu køles fuldstændig af, og når dette er sket, skal den piskes op, så den bliver luftig og lys... Fyldet sprøjtes på halvdelen af bundene og de andre bunde kommes ovenpå...



Macarons skal ikke gemmes for længe da de på den måde mister deres sprødhed... Pga. fløden i ganachen skal de små kager opbevares lufttæt i køleskabet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar