lørdag den 28. maj 2011

Anmeldelse af restaurant Zorba, Silkeborg - en lidt træls oplevelse...


Glade og spændte tog vi afsted til restaurant Zorba i Silkeborg fredag... Aftenen skulle dog vise sig at blive en noget blandet fornøjelse...

Zorba er hyggeligt indrettet med autentiske billeder fra grækenland og det er åbne, lyse og varme lokaler som byder én velkommen... Førstehåndsindtrykket af tjeneren er god og vi får bestilt maden inden for 5-10 minutters tid... Jeg bestiller en stor mezé med 8 forskellige små anretninger og dagens dessert som er citronkage med vanilleis... Moni bestiller månedens menu  og vælger 2 i stedet for 3 retter: Kalvefilet med parmaskinke, græske kartofler med garniture og dessert bestående at brownies med vanilleis... Prisen er rimelig og meget lig andre steder i byen... Aftenen tegner lovende da tjeneren hurtigt kommer med drikkevarene og vi kan se at bordet ved siden af får deres mad rimeligt hurtigt...

Vi sidder og kigger lidt rundt mens vi venter på maden... Zorba har åbenbart fået noget take away og der kommer derfor ret mange mennesker ind og ud, hvilket må være virkelig irriterende for folk som  sidder og spiser ved bordene... Vi sad heldigvis lidt længere væk... Fint at Zorba kan tjene penge på lækker og sund take away, men lidt trist at det skal gå ud over personerne i restauranten...

Men så går der ellers 40 minutters tid... Pludselig kan vi se at alle de andre borde rundt om os får mad, og de kom lang tid efter os... Vi begynder og blive irriterede og vi synes ikke at det kan være rigtigt... Jeg spørger derfor tjeneren om der går lang tid inden maden kommer og hun vil tjekke i køkkenet... 5 min senere kommer hun tilbage og siger at der desværre går noget tid endnu...Bordet ved siden af sidder og græmmer sig på restaurantens vegne... De syntes det var dårlig service og det syntes vi også...!! Tiden går...!! Efter 55 min får vi endelig vores mad - sultne og frustrerede... Tilsyneladende serverer de alle deres forretter inden de begynder at servere hovedretter, hvilket er rimeligt problematisk når man kun har bestilt hovedret og dessert... Rent ud sagt - sindsyg dårlig stil...!!! Maden fejlede intet, den var faktisk rigtigt god... Af og til var saltningen sog lidt ubalanceret (enten lidt for lidt eller lidt for meget)  men generelt god mad... Også desserterne smagte pragtfuldt og kagerne og isen var hjemmelavet... Men synes ikke man kan være bekendt at lade gæsterne sidde og vente så længe.. Det virker ret arrogant fra køkkenets side - tjeneren kunne jo ikke gøre noget ved det... Det mindste de kunne have gjort var da at undskylde og måske kompensere med at betale drikkevarene, som faktisk nåede at blive dovne og lunkne inden maden kom - men heller ikke det kunne restauranten...

Vi forsøgte ellers at få lidt rabat på prisen, men tjeneren sagde at det kunne hun ikke... Da vi så spørger om hun ikke kunne spørge chefen sagde hun at det ville vi nok ikke få noget ud af... Det accepterer vi så og siger at vi synes at det var dårlig service.. Så sagde hun at man måtte forvente ventetid hos dem når der er take away kl. 6 hvor vi kom... Så sagde vi at det jo ikke kunne være nogen undskyldning når alle dem omkring os fik mad før os... Så sagde hun at de andre jo fik forretter, men det passede ikke for dem ved siden af os fik nemlig hovedretter og uanset om rigtig mange fik forretter, så er det jo stadig ingen undskyldning... Man må jo forvente at bestillingerne bliver lavet i den rækkefølge de kommer ind... Dette kunne hun ikke forklare sig ud af... Vi fik ikke at vide hvad det var som tog så lang tid, men jeg tror vores bestilling blev væk... Dette var de nok for stolte til at indrømme, vi fik i hvert fald aldrig sandheden...

Oven i den laaange ventetid så blev der lige skrevet 10 kr for meget på regningen hvilket også var træls... Ikke at 10 kr er ret meget, men det var lige dråben der fik bægeret til at flyde over - når man føler sig snydt i forvejen skal der ikke ret meget til... Så ingen drikkepenge til Zorba...
Må sige at de nok ikke får os at se igen... Det vigtigste er sgu at passe på sine kunder og det synes jeg ikke Zorba gjorde i dette tilfælde... Men vi kan måske have været uheldige... who knows... 

1 kommentar:

  1. Efter at have læst anmeldelsen, vælger vi et andet sted

    SvarSlet