Kogebøger som betyder noget for mig og noget om brød

Som i nok kan se, så er jeg stor fan af Jamie Oliver og så elsker jeg altså søde sager. :) Mine 2 yndlingskogebøger er Byens bedste kager og Frøken Jensens klassikere. Dem anbefaler jeg alle at købe. Min muffinsbog er også genial. Jeg læser mest kogebøger som inspiration, men anvender dog også af og til opskrifterne som de er nedskrevet i bøgerne. Især hvis vi taler om dessertopskrifter. Brødopskrifter følger jeg aldrig. De virker simpelthen næsten aldrig.

Her får i en bageopskrift som rent faktisk virker samt tips og råd omkring bagning:
1 pk gær pr. L lunkent væske.
1 spsk salt pr. L væske
1 spsk sukker pr. L. væske.
½ dl olie pr. L væske.
Mel til dejen slipper skålen i røremaskinen.
Sukker, salt og olie tilføjes først når noget af melet er iblandet vandet og gæret... Ellers kan man dræbe gæren.
Når man anvender groft mel gælder det at max 1/3 af melet må være grovmel. Ellers bliver brødet for tungt.
Af væske mener jeg hovedsageligt vand men 1/3 af væsken må gerne være fx ymer, mælk, kernemælk, yoghurt eller andre væsker så som juice, ketchup mm.
Man skal være opmærksom på at tilføjelse af kerner og groft mel medfører at dejen skal være væsentligt mere våd når den stilles til hævning. Ellers bliver den for tung.
Man kan variere sine brød i en uendelighed. Der kan tilføjes forskellige krydderier, frugt, revne grøntsager, nødder, kerner, overskuds ris, pasta, kartofler eller grød. Stort set alt kan kommes i brød... Det er egentligt bare at forsøge sig.
Hvis man vil lave langtidshævet brød skal man anvende kold væske og reducere gærmængden med 1/3.
Jeg lader altid min dej hæve mindst 45 min. Ellers kan brødet komme til at smage af gær. Efterhævning er også meget vigtig. Ellers får man kanonkugler eller popopboller og det er jo ikke ligefrem sagen.