mandag den 20. februar 2012

Citron- og lakridsbolcher





Grundopskrift på hjemmelavede bolcher:

1 dl vand
125g druesukker
450g sukker

Metodik:
Alle ingredienser kommes i en gryde. Massen skal koge under låg de første 2 min. Herefter tages låget af og massen koger videre indtil den har en grad på ml. 155- 167 grader. 162 er optimalt. Brug et sukkertermometer da almindelige madtermometre kun går til 150. Hvis man ikke har et termometer må man kigge på massen: Den skal hverken være klar eller lysebrun - den skal være lys gylden!!
Når massen har den rigtige farve og temperatur kommes massen over på en bagemåtte smurt med neutral madolie.  Her skal massen ligge ca. 1 minut til den danner en form for skorpe i kanten. Nu kommes pulveret ind på midten af massen (lakridspulver, salmiakpulver eller citronsyre alt efter hvilken opskrift man vil bruge - nogle opskrifter indeholder ingen af delene!) Herefter tager man sine spatler som er smurt med olie og folder kanterne af bolchemassen ind over pulveret så det ikke fordamper ud.. Når pulveret er blandet godt i (ca efter 1-2 minutters foldning) skulle massen gerne være blevet lidt hårdere.. Så tilsættes farvestof og smagsstof i en lille fordybning i bolchemassen... Dette blandes godt i... Når massen ikke længere kan spatles, så skal hænderne anvendes. Brug hurtige bevægelser så du ikke brænder dig. Jo mere du hiver i massen jo mere perlemorsagtig bliver den - men dette køler den også af. Nu skal bolcherne klippes. Dette gøres ved at hive ud i bolchemassens ene ende og brug en oliesmurt saks til at klippe med. Undgå af hive for meget ud af gangen, da massen afkøles hurtigere jo tyndere den er.  

Når bolcherne er afkølede kan de rulles i flormelis eller druesukker for at undgå at bolcherne klistrer sammen. Opbevares i en lufttæt beholder.

Mine yndlingssmage:

Lakridsbolcher:
3-4 spsk. lakridspulver
(evt. 1 tsk salmialpulver hvis man kan lide dem salte)

Citronbolcher:
30 dråber citronsmag/olie.
2 tsk. citronsyre - meget sure bolcher! :)
lidt gul eller grøn frugtfarve

Bananbolcher:
30 dråber banansmag
lidt gul frugtfarve
Hvis de skal være lidt sure så tilsæt citronsyre - ca. 1. tsk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar