Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag

fredag den 23. november 2012

Hurtig morgengrød!

Havregrød med banan og honning.

 Havregrød med sukker, mandler og rosiner.
Kaffe er et must om morgenen, så derfor kom dette billede lige med ;P
 
Her er så et par eksempler på hvad min morgenmad kan bestå af... Jeg elsker morgengrød - havregrød, risengrød, byggrød, hirsegrød osv. Dog går min grænse ved de helt grove grødtyper som jeg synes er ret svære at få ned. Mange vælger grød fra om morgenen med den begrundelse at det tager for lang tid. Det er simpelthen noget pjat synes jeg. Det tager 5 min at lave havregrød, især hvis man anvender min metode.
 
Sæt havregrynene i blød i mælk/vand om aftenen - direkte i gryden og kom det i køleskabet med film over. Om morgen tager man den så blot ud og og varmer den op. Så snart den koger er den færdig :) Med denne metode får man en utrolig cremet grød på 0,5. Man kan også lave sin havregrød i mikroovnen, hvilket også er hurtigt, jeg synes bare ikke at resultatet bliver lige så smooth... Jeg er mest til en blød og glat grød hvilket også er grunden til at jeg ikke bryder mig om de helt grove grødtyper.  

torsdag den 27. oktober 2011

Mocca småkager med hasselnødder

Opskrift til ca 70 stk:
250 g hvedemel
150g koldt smør
100g sukker
3 spsk stærk kaffe
1 æg
80 g finthakkede hasselnødder
2 tsk. vanillesukker
1 tsk.  bagepulver

Metodik:
Alle ingredienser røres godt sammen til en ensartet dej.
Herefter lægges dejen til hvile på køl i en halv time.
Dejen tages ud og rulles meget flad. Helst ikke tykkere end 5mm.
Nu stikkes dejen ud med de forme eller glas man nu har lyst til at bruge.
Bagetid i ovnen - ca 10 min. ved 200 grader i alm. ovn på øverste rille. Hold dog øje undervejs da bagetiden afhænger af tykkelsen på småkagerne.
Kagene skal være lysebrune når de tages ud.
De små kager skal være helt kolde før de kommes i lufttætte kagedåser.

torsdag den 24. februar 2011

Tiramisu - (træk mig op)


En dessert til  2 grådige personer - der helt sikkert vil sende dig i himmelen...:)

Ingredienser:
250g mascapone
2 æggehvider, past.
2 æggeblommer, past.
50 g sukker
kakao
amaretto
stærk kaffe, kold
lady fingers

Metodik:
Pisk blommerne hvide med sukkeret.
Ibland mascaponen.
Pisk hviderne stive.
vend hviderne i ostemassen
dyp ladyfingers i kaffen hvor amarettoen er iblandet og læg dem i lag med cremen...
Lad kagen trække mindst 6 timer i køleskabet inden den tages ud...
kakao drysses på toppen...
nydes til en kop kaffe...


LAV ALDRIG FOR LIDT TIRAMISU!!!!