Viser opslag med etiketten hapsere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hapsere. Vis alle opslag

onsdag den 21. marts 2012

Maden til min mors 50'års

 Dette billede er af mine butterdejssnegle  - den ene slags med blendede soltørrede tomater, den anden slags med blendede sorte oliven.De er mega nemme at lave. Man tager bare nogle købte butterdejsplader og smørrer noget pesto på - ruller dem og skærer dem ud. de skal så lige trykkes flade og pensles med lidt æg hvorefter de bages i ovnen ved 160 grader i ca 15-20 min.
 Denne salat er lavet med en masse forskellige salattyper og krydderurter, stegte blommer med honning og timian, rød peber, smuldret feta og saltmandler.
 Jeg beklager mange gange at dette billede er blevet så dårligt.. Det er fordi det først blev taget da folk havde spist af retterne. Forrest er det julesalatbåde med rimmet laks (hjemmelavet) dertil lidt brøndkarse, pesto og hytteostkugler. Dette fås ved at skylle hytteost under rindende vand. Glimrende alternativ til fetaost, som jo er noget federe. I baggrunden ses agukeskiver samlet til ringe hvori der er sat 3 marinerede rejer i hver. Klik på billede for at gøre det større.. Rejerne er marineret i hvidløg olie og chili tilsat til salt og peber.
 På dette billede ovenover ses en italiensk pølse og en chorizopølse som skal spises sammen med en artiskokcreme, som der desværre ikke er blevet taget billede af. Artiskokcremen lavede jeg ved at blende grillede artiskokker i olie på glas (drænet) og så tilsatte jeg hvidløg, salt peber og creme fraiche 18%. Sindsyg lækker creme som alle burde unde sig at prøve at lave.
 Ovenover ses stegt krondyrfilet skudt af min far (centrumtemp. 58 grader celcius) med æblepeberrod til højre og kold selleripuré til venstre.
 Ovenover ses bresaula med parmasan, ristede pinjekerner, radiser og rucola. Dertil skal der spises en hjemmelavet basilikumspesto.
Helt i baggrunden et tapashjul med forskellige oliven, soltørrede tomater, dadler, syltede hvidløg og en flødeostecreme med urter. Der ligger også nogle saltmandler som jeg selvfølgelig også selv har lavet. Forrest er det syltede pepperdews (små chilier) med selv samme flødeostecreme med masser af persille. Brøddet er vidst det eneste som jeg ikke selv gav mig i kast med - det havde jeg simpelthen ikke tid til. Føtex laver nogle sindsygt lækre koldhævede flutes som bare lige skal lunes i ovnen :)

På dette billede ses helt ude til venstre cantaloupemelon viklet med parmaskinke.

Denne lagkage blev serveret til dessert og den lavede jeg som jeg lavede bryllupskagen fra i sommers - med lyse lagkagebunde, chokoladeganache, hindbærmousse og en fragilitébund med hasselnødder. Den er overtrukket med smørcreme og marcipan samt bær på toppen. Præsentationen er ikke helt i top da jeg ikke havde tid til at skære kagen til, men det lød til at det smagte folk, så det er jo det vigtigste :) Det var det eneste min mor øskede sig af mig til fødselsdag, så det fik hun.

Til min mors fødselsdag lavede jeg tapasbord, da jeg synes det passer rigtig godt med hvad min mor godt kan lide at spise, og så passer det også godt til en damefrokost. Min mor stod for at lave ostefadet som kom på bagefter. Det var sjovt og udfordrende at lave - det hjælper mig til at holde mine evner ved lige, nu hvor jeg ikke længere bruger min ernæringsassistentuddannelse på en arbejdsplads, da jeg jo studerer ernæring og sundhed..


onsdag den 25. januar 2012

Hummus

Udblødte og kogte kikærter blendes sammen med rapsolie og vand til en lind creme. Tahin (sesampasta) tilsættes... Kan dog udelades hvis man ikke lige har. Spidskommen, cayennepeber, citronsaft samt salt og peber tilsættes for at give smag. Serveres med lidt paprika og god olivenolie på toppen.
Smager himmelsk sammen med fladbrød...

søndag den 9. oktober 2011

Samosas med kartoffel og mynte




Disse små hapsere laves således:

Man tager nogle kartofler og koger dem til de er møre i usaltet vand. Herefter hældes vandet fra og kartoflerne moses sammen med salt, peber og lidt mælk. Herefter kommes skåret frisk mynte i. Vigtigt: Mosen må ikke være for våd, da det så bliver besværligt at lave samosaerne.
Herefter rulles noget filodej ud, smøres med olie og skæres i passende strimler. Se ovenstående billede. Fyldet kommes på strimlerne og foldes som trekanter. Se ovenfor. Trekanterne bages i ovnen eller steges på panden til de er gyldne og sprøde...

De smager godt med lidt sød chilisauce til...

lørdag den 16. juli 2011

Café Tværgade, Silkeborg :)




Mums siger jeg bare... :) Billederne siger det hele... Café tværgade serverer lækker og flot anrettet cafémad i Silkeborg centrum... Caféen er intim og hyggelig med sød betjening og priserne er yderst rimelige....
Jeg spiste på caféen sammen med min mor og min kæreste dagen inden mit bryllup... Vi startede med en tapasplatte til deling som fungerede fint som en forret... Der var rigeligt til hver... Den bestod af humus, kalamataoliven, små chorizopølser, rygeostcreme, tatziki samt ristet grovflüte og rugbrød.. Det var virkelig lækkert...
Min mors salat var en cesarsalad som hun synes smagte godt... Min kæreste fik en clubsandwich med kylling, bacon og karrydressing, og jeg fik en sandwich med oksefilet, peberrodscreme og pickles... Der var faktisk en hel bøf i min sandwich, hvilket var lidt imponerende... Jeg kunne dog heller ikke spise det hele.... Oksefileten var dejligt rød - lige efter min smag, men den var dog lidt sej, hvilket var synd... Det gjorde dog ikke noget for smagen....
Vi fik maden hurtigt, hvilket var dejligt, da vi var meget sulte efter en hel dag med bryllupsforberedelser... Vi kom først 21.30, men det var intet problem for køkkenet, hvilket må siges at være rigtig god service...

Alt i alt en god oplevelse - et sted jeg helt sikkert vil komme igen...:)

tirsdag den 15. februar 2011

Hush puppies - en lille amerikansk snack :)

Her er der en lille amerikansk snack som man kan spise, når man har lyst til lidt hygge foran tv'et.. Den passer rigtig godt sammen med en kold øl ;) Det er ikke en sund opskrift, da der frituresteges i olie, men til gengæld er de vegetariske :) I USA bruger mange æg og kærnemælk i dejen, men det synes jeg ikke er nødvendigt...  Fyldet kan man variere i uendeligheder alt efter hvad man kan lide - man kan også lade være med at komme noget i dejen, og så måske bare krydre med de krydderier, man har lyst til. Jeg valgte at bruge fyld af: revet ost, fintsnittet porre og majskerner... Frisk chili i dejen er også lækkert... Jeg brugte øl som væske, men hvis man ikke er til øl og den let bitre smag som øl fremkalder, så kan man bare anvende danskvand i stedet...

Ingredienser:
150 g majsmel
50 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ øl (eller danskvand)
lidt majskerner
lidt porre
lidt revet ost - den slags man bedst kan lide
chili (valgfrit)
paprika (valgfrit)
salt
peber

Dejen frituresteges i varm olie ca 3 min alt efter størrelse... Lad nu endelig være med at komme for mange dejklumper i olien på en gang... Dette kan medføre at de små godbidder bliver bløde og det har man jo ikke lidt til....




tirsdag den 1. februar 2011

Små hapsere

Disse små hapsere er lavet således:
Røget laks kommes på romainesalatblade der pyntes med brøndkarse og udvasket hytteost og så påføres en dressing lavet af neutralolie iblandet røget hvidløg og citron.