Ærligt, så blev jeg slet ikke tilfreds med disse horn. Dejen minder om en tærtedej - jeg burde have set det ud fra opskriften, men tror jeg valgte at ignorere det. I mine tanker havde jeg forestillet mig kærnemælkshorn som dem fra bageren, så jeg blev slemt skuffet. Desuden hjælper det heller ikke at min smagssans er helt f**ked up, pga. min operation sidste måned - så jeg kan ikke smage sødt særligt godt og ALT smager bittert - lidt af Go' negl faktisk, i ved, det der hæslige man fik smurt på neglene som barn for at man ikke skulle bide negle.
Nå men anyways - her kommer opskriften. Min kæreste var tilfreds med dem, så tror nu ikke de er så ringe endda. Man skal bare ikke forvente bagerens kærnemælkshorn - dem er der nemlig gær i og de er langt mere luftige.
Opskrift (fra dr.dk - spise med price):
Dej:
½ kg smør
½ kg mel
2 dl kærnemælk
Æg til pensling
perlesukker og evt. hakkede mandler til drys
Fyld:
100 g smør
100 g sukker
(evt. rosiner, marcipan, kanel eller nougat)
Metodik: Smuldr smør og mel. Tilsæt kærnemælken og saml dejen. Del dejen i to dele og lad hvile på køl ½ times tid.
Når dejen har hvilet, rulles den ud og skæres i trekanter ca. 15 x 15 x 10. Læg en klat remonce og en lille klump marcipan på hver. (Remoncen laves af lige dele sukker og smør som røres blødt og afkøles lidt inden brug.)
Så rulles trekanterne sammen til horn og der pensles med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker. Bag dem ved 180 grader i ca 20 min. men hold øje med dem, de må ikke blive for mørke.
Næste gang jeg får lyst til horn vil jeg lave disse i stedet - den anden af price brødrenes opskrifter:
FASTER HANNES DEJLIGE FLØDEHORN (8 stk.)
Dej: 1 tsk gær
½ dl lun mælk
150 g smeltet smør el. margarine
ca. 200 g mel
fløde til pensling
perlesukker til drys
Fyld: 100 g smør el. margarine
100 g sukker
vaniljesukker
Bland gær og mælk, hæld det ved den lune margarine. Hæld mel i lidt efter lidt og bland imens. Dejen skal være smidig og blød, men ikke klæbrig. Del dejen i to dele. Bland margarine, sukker og vaniljesukker og rør det sammen til remonce. Tænd ovnen. Rul dejen ud på et melet bord med en melet kagerulle. Den må ikke trykkes. Vend dejen tit, indtil en tynd cirkel har taget form. Skær cirklen ud i 8 stykker og læg ca. 1 tsk. fyld på yderkanten af hvert stykke og rul dejen om fyldet fra den brede side. Pensl med fløde og dyp i perlesukker. Bag hornene i ovn ved 215-220° i ca. 15 min. Tag dem af bagepladen og køl af på en rist.
Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag
torsdag den 18. oktober 2012
Pølsehorn - af den usunde slags! ;)
Normalt laver jeg pølsehorn af grovdej inc. vegetabilsk olie og postevand, men i denne uge fik jeg lyst til de usunde af slagsen, dem med smør, mælk, æg, sukker og hvidt hvedemel.
Opskrift:
2 dl letmælk
25g gær
2 spsk smør
1 tsk salt
1 æg
1 tsk. sukker
mel til dejen har passende konsistent (stadig blød)
Lad dejen hæve - MINDST 45 min. Herefter burde dejen været hævet til dobbelt størrelse.
Dejen slås ned, deles i 2 og rulles ud til 2 store cirkler. Cirklerne deles i slices og man er nu klar til at lave sine horn. Pølsen kommes på slicen fra den store ende og der rulles. Læg pølsehornet på bagepladen med snippen nedad. Man kan vælge at komme ketchup, sennep og ristede løg i sine pølsehorn - men ærlig talt synes jeg aldrig resultatet bliver særlig godt. Det bliver ofte tørt og kedeligt fordi det er umuligt at komme nok ketchup i når man også skal kunne rulle dejen rundt om pølsen. Spis i stedet ketchup til - så kan du også tage så meget som du vil ;)
Når du har lavet alle pølsehornene skal de hæve ca. 40 min. Herefter pensles de med æg og man kan evt. drysse med sesam som jeg har gjort. Hornene skal have 15 min ved 180 grader i en forvarmet varmluftsovn.
Etiketter:
bagværk,
brød,
homemade fastfood,
Til madpakken
fredag den 9. marts 2012
Min surdej
Her er så min surdej.. Den hedder Buble. Den består af lige dele mel og vand hvor melet består af halv rugmel og halv hvedemel. Hver anden dag fodrer jeg den med lige dele mel og vand. Jeg bruger ca. halvdelen af surdejen hver uge (Bruger den til rugbrød og hvedebrød tilsalt en ærtestørrelse gær for at få store huller i dejen). Det gode ved denne surdej er at den er nem at holde i og med man bruger halvdelen af den og fodrer videre på den anden halvdel - dette kaldes en våd surdej.
Når man starter surdejen skal den stå ude på køkkenbordet (enten uden låg eller halvt tildækket) ca 4 dage hvor man fodrer den hver dag. Dette er for at starte den ordenligt op. Den skal begynde at skumme og boble lystigt. Efter de 4 dage skal den lugte af kærnemælk eller øl... Hvis den lugter lidt anderledes end det kan den godt bruges alligevel men hvis den lugter at bræk, så smid den ud og begynd forfra... Efter de 4 dage kan den bruges af... Resten af surdejen bliver fodret igen og så kan den stilles i køleskabet hvor man kan fodre den ca. hver anden dag. Man kan sikkert også lade være med at fodre den over længere til, men jeg er kærlig over for min surdej, så jeg lader den ikke sulte af frygt for at den bliver dårlig...
En surdej kan holde meget længe... hvor længe afhænger af hvor godt man passer den - se det som dit lille nye barn... Man får rigtigt lækkert brød med en surdej - syrligt og sejt... Hvor surt brødet bliver afhænger af hvor længe man hæver sin dej og om man hæver den koldt eller varmt.. Hvor meget surdej man skal bruge afhænger af hvor meget "knald" der er i dejen... Man skal ikke bruge ret meget hvis den bobler og skummer rigtig meget... Jeg plejer at bruge ca. et glas til 8 dl vand... og så en lille bitte smule gær på størrelse med en lillefingernegl...
Held og lykke med det!!!
fredag den 30. december 2011
Fødselsdagsboller - de bedste!!!
Mælken opvarmes til lillefingervarme. Gæren udrøres heri. Resten af ingredienserne kommes i, og æltes godt sammen. Lad dejen hæve tildækket i 45 min.
Dejen deles i 20 stk (det bliver på denne måde små søde boller). Form bollerne og fordel dem på 2 smurte eller bagepapirbeklædte bageplader.
Bollerne efterhæver tildækket til dobbelt størrelse (ca. 30 min).
Bollerne pensles med æggestrygelse.
Bages ved 200 grader på midterste ribbe i 10-12 min
tirsdag den 1. november 2011
Chokoladescones
Opskrift: 10 stk
300g hvedemel
125g sukker
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
100g smør
2 dl kærnemælk
50 g grofthakket chokolade
Metodik:
Det tørre og smørret smuldes sammen.
Kærnemælken tilsættes og dejen samles hurtigt og hviler 30 min.
Dejen rulles ud til 2 cm tykkelse og stikkes ud i scones størrelse.
Bages direkte herefter i en varm ovn på 200g i 12-15 min.
300g hvedemel
125g sukker
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
100g smør
2 dl kærnemælk
50 g grofthakket chokolade
Metodik:
Det tørre og smørret smuldes sammen.
Kærnemælken tilsættes og dejen samles hurtigt og hviler 30 min.
Dejen rulles ud til 2 cm tykkelse og stikkes ud i scones størrelse.
Bages direkte herefter i en varm ovn på 200g i 12-15 min.
mandag den 10. oktober 2011
Havregrynskiks
Overlækre havrekiks uden hvedemel, inspireret af min farmors havregrynskiks:
250 g havregryn
3 spsk smør
2 dl kogende vand
1 stor tsk sukker (valgfrit)
1 nip salt
Miks hele herligheden grundigt sammen og rul det ud på bagepapir på en bageplade, så tyndt som muligt (max 5 mm i tykkelsen). Skær den rullede dej ud i rektangler og prik med en gaffel.
Bag ca 15-20 min i en forvarmet ovn ved 200 grader indtil kiksene er let gyldne i kanterne. Kiksene bliver først helt sprøde når i er kølet af - det er meningen.
Smager skønt med smør, appelsinmarmelade eller ost og en kop the dertil... :)
250 g havregryn
3 spsk smør
2 dl kogende vand
1 stor tsk sukker (valgfrit)
1 nip salt
Miks hele herligheden grundigt sammen og rul det ud på bagepapir på en bageplade, så tyndt som muligt (max 5 mm i tykkelsen). Skær den rullede dej ud i rektangler og prik med en gaffel.
Bag ca 15-20 min i en forvarmet ovn ved 200 grader indtil kiksene er let gyldne i kanterne. Kiksene bliver først helt sprøde når i er kølet af - det er meningen.
Smager skønt med smør, appelsinmarmelade eller ost og en kop the dertil... :)
lørdag den 23. juli 2011
Mariannes vafler :)
Her er den allerbedste opskrift på vafler... De bliver med garanti rigtig sprøde og lækre... Den er ikke sund, men desserter er heller ikke ment til at være sunde...
Opskrift:
3 dl fløde
2 dl vand
2 spsk sukker
1 tsk bagepulver
2 æg
75 g smeltet smør
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk salt
200 g mel
Metodik:
Alle ingredienserne skal bare blandes grundigt sammen... Det er meningen at dejen skal være forholdsvis tyk... Hvis man har lyst kan man komme lidt revet citron/appelsinskal i dejen, men det plejer jeg aldrig selv at gøre, da jeg bedst kan lide dem naturel...
Som fyld kan jeg anbefale:
1. Syltetøj og flødeskum
2. Is og bananer
3. Flormelis
4. Is og chokoladesauce
Fyldet på billedet er skildpaddeis, bananskiver og flødeskum... :)
torsdag den 7. juli 2011
Billede af den færdige bryllupskage...
Tak til Janni og Lotte for lån af stativ... Tak for hjælpen til mor og Moni...Køkkenpersonalet kom bærrene på kagen lige inden den skulle serveres... Fyldet samt opskrift kan ses under indlægget prøvebryllupskage... Man kan jo pynte den som man vil :D
tirsdag den 7. juni 2011
Majsbrød med karmeliserede løg og cheddar
Dette er et lækkert madbrød som jeg fik inspiration til at lave i Jamie Olivers kogebog Amerika.. Jeg er ikke så meget for at følge brødopskriver præcist, da det som regel bliver noget møg men her er lidt om de ingredienser jeg brugte:
Groft majsmel
hvedemel
Æg
Salt
Olie
Vand
gær
Majskerner
Cheddarost, revet
Løg, karmeliseret på en pande
Chili, tørret og frisk
Alle ingredienserne skal blandes sammen... Nu har jeg ikke sat nogen mål på, men kik i min brød-basisopskrift... Der er der en forklaring på hvordan det perfekte brød opnås... Da jeg brugte meget majsmel i forhold til hvedemel, bliver brødet en anelse tungt, hvilket er meningen... Æggene og grøntsagerne i brødet gør at brødet kommer til at smage lidt hen ad tærte... Det er også grunden til at man ikke behøver spise noget til dette brød... Det fungerer fint for sig selv...
Brødet skal selvfølgelig hæve og efterhæve... Det er meget vigtigt at dejen er ret våd når man kommer den i formen.. Når brødet er næsten færdigt, drysses der lidt ekstra ost over brødet og bages færdigt, så det får et fint udseende.. et brød skal have en kernetemp. på mindst 90 grader, ellers kommer det til at smage klægt...
mandag den 16. maj 2011
Kanelsnegle
Opskrift:
Dej:
25 g gær
2 dl mælk
1 æg
50g sukker
500g mel
25 g smør
Remonce:
250g smør
250g farin
2 spsk
1 dl sirup
Metodik:
Dejen røres sammen som en helt almindelig dej... Den skal ikke hæve 1. gang - man ruller den bare ud 30 cm * 70 cm..
Remoncen laves ved at smelte smørret og komme de resterende ingredienser i... Der er rigeligt med remonce - det er ikke sikkert det hele skal bruges...
Remoncen smøres på dejen som rulles og skæres ud i ca 20 snegle...
Nu skal sneglene efterhæve ca. 40 min og herefter skal de bages i en 200 grader varm ovn i ca. 15 -20 min...
Pynt med hvid eller kakaoglasur når de er kølet godt af...
Er særdeles fryseegnet...
søndag den 20. februar 2011
Suveræn æblekage :)
I min jagt på amerikanske opskrifter stødte jeg på denne fantastiske æblekage... Synes egentligt ikke den er særlig amerikansk, men det så bare så lækker ud, så den måtte jeg afprøve :) Den er virkelig god - sød, syrlig og absolut ikke tør på nogen måde... Det er ikke en skærekage - den minder lidt mere om en smuldrekage i konsistensen - dog uden smulder ;) Jeg brugte rigeligt med kanel i kagen, da jeg synes det er dejligt, og så undlod jeg at skrælle æblerne - det synes jeg nemlig er helt overflødigt... Den blev serveret lun sammen med cremefraiche, men er sikkert også god med vanilleis eller flødeskum :D I får lige linket til opskriften: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=15299
tirsdag den 1. februar 2011
Syndige devils food muffins
Her er lige nogle overlækre muffins... De hedder devils food muffins og er fra min muffinsbog... Det er chokolademuffins med chokoladestykker og frosting lavet af flødeost, flormelis og evt. kakao. Jeg kom lidt blå frugtfarve i frostingen på nogle af dem - det var et hit hos børnene... Også hos de voksne ;)
Pizzasnegle til madpakken
Dejen indeholder hvedemel, groft hvedemel, rugkerner, havregryn og 5-kornsblanding.
Fyldet bestod af chiliconcarne fra aftensmaden, en skinkerest fra fryseren, revet ost og tomatsauce.
Her et billede lige inden de skal i ovnen... De fik lige lidt ekstra ost... Fik desværre ikke taget et billede af de færdige pizzasnegle - men kan afsløre at de blev gode... :) Den anden halvdel af dejen som man kan se i baggrunden på det sidste billede lavede jeg boller af... Nu ligger der en god portion bagværk i min fryser... Det er dejligt... Og tror også kæresten er glad... :)
Fyldet bestod af chiliconcarne fra aftensmaden, en skinkerest fra fryseren, revet ost og tomatsauce.
Her et billede lige inden de skal i ovnen... De fik lige lidt ekstra ost... Fik desværre ikke taget et billede af de færdige pizzasnegle - men kan afsløre at de blev gode... :) Den anden halvdel af dejen som man kan se i baggrunden på det sidste billede lavede jeg boller af... Nu ligger der en god portion bagværk i min fryser... Det er dejligt... Og tror også kæresten er glad... :)
Amerikanske pandekager
Amerikanske pandekager er lækkert til morgenmad ind i mellem.. Må indrømme at jeg er meget til søde sager.. :) Disse er lavet efter Jamie Olivers opskrift... Jeg undlod dog at putte bær i, da jeg ikke lige havde nogle ved hånden .. Noget som også smager godt er, hvis man kommer en håndfuld majs i dejen... Det skulle i prøve...:)
Abonner på:
Opslag (Atom)