Viser opslag med etiketten japansk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten japansk. Vis alle opslag
mandag den 18. november 2013
Soba - boghvedenudler på japansk
Soba laver jeg ofte, når det skal gå hurtigt til frokost, og når rugbrød ikke lige er sagen.
Boghvedenudler kan faktisk være utroligt svære at finde, men prøv i den lokale helsekostforretning. Jeg finder mine i Real supermarked, nede over grænsen.
Soba er en japansk ret, som hovedsageligt består af kolde boghvedenudler som dyppes i en soyabaseret sauce. Retten er lækker på en varm sommerdag.
Boghvedenudlerne koges som anvist på pakken, mine skulle have 5 minutter i letsaltet kogende vand. Herefter afkøles de i rindende koldt vand, drænes og anrettes på en tallerken med strimler af tørret nori og en klat wasabi og evt. lidt fintskåret forårsløg.
Dyppelsen laver jeg på følgende måde:
1 spsk. soya
1 spsk. koldt vand
1 tsk. risvinseddike
Wasabien kommes i saucen og nudlerne dyppes i saucen. Hvis du vil se, hvordan man spiser soba på den rigtige måde, så søg på youtube "how to eat soba". Man må gerne slubre, sådan kommer den sarte boghvedesmag til sin ret.
fredag den 12. april 2013
Mochi
Jeg er her på det sidste blevet voldsom interesseret i Japan, og ser dagligt utallige videoer på youtube af japansk mad og japansk kultur. De fleste mennsker tænker blot på sushi, når de tænker på Japansk mad, men landet har utroligt mange andre interessante og lækre retter og byde på. For at nævne nogle retter som kan anbefales af prøve ud over sushi:
Udon (en nudelsuppe med hvedenudler)
Yakisoba (stegt nudelret)
Ramen (nudelsuppe med forskellige ting i ; æg, tofu, kød og grøntsager)
Yakitori (spyd med glaseret kød)
Misosuppe (Suppe baseret på dashi - ofte serveres med tofu)
Onigiri (risbolle med fyld)
Kara raisu (japansk karryret)
Kold Soba (boghvede nudler som serveres med sesam, tørret tang daikon, wasabi og en soya/dashi baseret dyppelse)
Tempura (dybstegte grøntsager og skaldyr)
Ichigo daifuku (kager lavet af klisterris med anko/rød bønne pasta og jordbær)
Sukiyaki (forskelligt kød og grøntsager simret i fond serveret med ris)
Shabu Shabu (grillet kød dyppet i fond)
Fik lyst til at begive mig ud i at lave mochi som minder meget om daifuki. Mochi er små søde kager lavet af klisterrismel med forskelligt fyld indeni. Jeg har lavet mine med henholdsvis hjemmelavet anko (forkogte røde azukibønner - herefter kogt med 2 spsk. sukker og afkølet) og peanutbutter blandet med flormelis.
Opskrift 8 stk:
1 kop glutinous rismel
1 kop vand
1½ spsk sukker
2 dråber frugtfarve
Bland ingredienserne sammen i en skål der kan tåle at komme i mikroovnen - lige nu ligner det noget tyndt pjask, men det skal det være. Overdæk med husholdningsfilm (som kan tåle en tur i mikroovnen! Note: ikke al film kan det). Giv det 2 min i mikroovnen ved højeste effekt. Tjek gerne til det et par gange undervejs... Efter de 2 min tages skålen ud og der røres i det. Massen skal være nogenlunde halvt stivnet nu. Kom skålen i mikroovnen igen ca. 1 min til hele massen er stivnet.
Herefter tages skålen ud og den varme masse (som er meget klistret) kommes over i et fad der i forvejen er belagt med maizena (majsstivelse).
Drys majsstivelse over massen og flad den ud. del den i 8 stykker med en kniv.
Tag et stykke i hånden og børst det værste majsstivelse af. Kom dit ønskede fyld i. Man kan også helt undlade fyld. Luk sammen, form til en kugle og børst igen det værste majsstivelse af. Gør det samme med resten af "dejstykkerne".
De skal køle helt af inden de spises. Spis helst samme dag - så er de bedst. Næste dag er også ok - men herefter bliver de hårde.
Abonner på:
Opslag (Atom)