Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

søndag den 9. december 2012

De bedste brunekager / brunkager ever! Mormors opskrift!


 
Jeg lover at disse brunekager ikke smager som nogen i nogensinde har smagt før. Dem her er fantastiske. Det er en opskrift som jeg har arvet fra min mormor. Bliv ikke afskrækket af at der er sukat og pommeransskal i brunekagerne. Det er hakket utrolig fint, og det giver en super delikat smag man ikke kan bestemme - lidt henad appelsin - og det passer utrolig godt til den mørke sukrede smag.
Billedet yder dem desværre ikke helt retfærdighed, da dette var det første prøvebag. Jeg sænkede temperaturen en smule, således næste portion blev mere ensfarvet brune.
 
Du skal bruge:

375g smør
250g sukker
125g finthakkede smuttede mandler
250g mørk sirup
65g sukat, hakket helt fint
1 pk. (100g) pommeransskal/appelsinskal, finthakket
625g mel
1½ tsk. hjortetakstsalt.

Metode:
Smelt sirup, sukker og smør i en gryde.
Når alt er smeltet og kølet en smule af igen (fingervarmt) kommes resten af ingredienserne i.
Lad massen køle af indtil den kan formes til ca. 4 ruller.
Rul rullerne ind i bagepapir. Det hjælper med til at holde formen.
Rullerne kommes på køl eller frys og kan derved gemmes således man kan bage friske småkager når man vil.
Jeg valgte at lave 2 ruller småkager på dagen, men frøs alligevel dejen en smule først, da det gjorde det meget lettere at skære småkagerne.
Hemmeligheden er at småkagerne skal skæres ULTRA tyndt. Ca en millimeter. På den måde får du de mest delikate småkager.
De bages i ovnen ved 180 grader i alm. ovn eller ved 160 grader varmluftsovn indtil de er gyldne. Kagerne kan sagten ligge ret tæt´på pladerne. De skal køle af inden de fjernes fra bagepapiret.

fredag den 23. november 2012

Sprægt svinekam med grønlangkål, brunede kartofler og hjemmesyltede rødbeder.

Jeg vil egentligt ikke komme med en opskrift på dette ,men blot vise hvad jeg fik mortens aften. :) Den sprængte nakkekam og grønkålen havde jeg fået af min mor - jeg tilberedte det dog selv. Grønlangkål skal sørme have lang tid i gryden, hvis det skal blive silkeblødt :) De hjemmesyltede rødbeder er fra bagerst i køleskabet. Tror det er et år siden jeg lavede dem, men de fejlede absolut intet da jeg åbnede patentglasset. De brunde kartofler var det faktisk første gang jeg prøvede at lave. Det gik jo suverænt! Må indrømme at jeg brugte perlekartofler på glas, selvom det ikke er helt optimalt - i know!

torsdag den 5. januar 2012

Min juleaften

Jeg har haft lidt problemer med at uploade billeder, derfor har jeg ikke kunne få uploaded julemaden og nytårsfesten... men nu skulle det virke :)

 Det er min mor som har dækket det smukke julebord... Læg mærke til fjerene i dugen :)
 Det her billede er mest for at drille min kæreste.. Hun elsker nemlig toffefee, hvilket manglede under hendes juleaften.
 Hjemmelavede æbleskiver med svesker - kreeret af min mormor..
 her står min mor og laver gløggen som vi indtog lige efter kirke...
Hjemmelavede småkager.. Dog må jeg sige at brunekagerne mangler.. Min gar havde spist dem alle samme - de er også super gode...

De brunede kartofler er aspargeskartofler og det tog en krig at pille dem :D
 Futte vogter over julemaden.. Hun fik en rød sløjfe på i dagens adledning.. :)
 Mums..
 Personligt synes jeg ikke at waldorfsalat hører til en klassisk julemiddag... Men min mor ville bare have det - og det smagte også super... Det gav lidt friskhed i blandt alt det fede og søde...
 Franske kartofler må absolut ikke mangle!

En tom skål ris ala mande... Vi havde lidt besvær med at finde mandlen, så jeg endte med at blive totalt proppet... Jeg skal ikke lige have ris a la mande forløbigt!

mandag den 5. december 2011

De bedste pebernødder - olde Stub's opskrift på firkantede pebernødder


6 plader pebernødder:

650g mel
250g smør
250g sukker
1½ kop mælk
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 tsk hjortetakssalt


Metodik:
Bland alt det tørre sammen i røreskålen og kom smørret ved...
Smuldr det sammen og tilsæt mælken...
Saml dejen og lad den hvile på køl en halv times tid...
Rul dejen ud med lidt ekstra mel og skær dejen ud i lange tynde strimler ca 5 mm.
Skær strimerne i kvadratiske stykker og sæt dem på en bagplade beklædt med bagepapir.
Bag pebernødderne ved 200 grader celcius i ca. 7 min, men hold øje med dem...
Efter ca. halvdelen af bagetiden skal man rode rundt i pebernødderne så de bliver jævnt brune - og ikke kun under bunden...