Viser opslag med etiketten Tomat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tomat. Vis alle opslag

onsdag den 24. oktober 2012

Gullashsuppe


Opskrift 4 personer:
300 g skært oksekød, tern
1 spsk olie
1 løg, tern
200g champignon, skiver
1 peberfrugt i strimler
2 små gulerødder i tern
2 fed hvidløg, presset
1 ds. hakkede flåede tomater
1 tsk. tomatpuré
2 tsk. paprika
2 tsk. spidskommen
salt
peber
vand til det dækker

metodik:
Svits grøntsagerne af i en gryde og tag op. Brun herefter oksekødet og tilsæt grøntsagerne igen samt de resterende ingredienser på nær salt og peber.
Lad alt simre til oksekødet er mørt. Justér med vand løbende. Smag til med salt og peber og evt. flere krydderier.

Jeg tænker at suppen også ville være god med kidneybønner og majs enten tilføjet eller som erstatning for kødet. Det er også en mulighed at tilsætte kartofler.




tirsdag den 3. juli 2012

Cesar salad - my way...


Min cesar salat er fyldig, således at den kan spises til hovedret.

Salaten består af:
Kylling, stegt, strimler
Romainesalat, strimler
Tomater, tern
Løg, halve, skiver
Parmasan, høvlet

Dressing:
1 past. æggeblomme
Neutral madolie
Sennep
Hvidvinseddike
Sukker
Salt
Peber
Lidt vand

Metodik:
Salaten samles og dressingen laves ved at piske olie, ganske forsigtigt dråbe for dråbe i æggeblommen... Når mayoen er lavet smages den til med sennep, eddike, sukker, salt og peber og gøres tyndere med lidt vand. Man kan evt også komme revet parmasan i dressingen, men det synes jeg ikke er nødvendigt når der jo er så rigeligt på salaten....
Nogle ynder at komme ansjoser i dressingen, men det er jeg ikke lige til...!

fredag den 11. maj 2012

Cremet pastaret med tomat og frisk basilikum


Nem, hurtig, billig og sund ret som oven i købet er rigtig lækker.

Opskrift:
Pasta, fuldkorns
1 ds. fåede hakkede tomater
1 spsk olivenolie
Frisk basilikum
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
salt
peber
sukker
hvidvinseddike
2 spsk creme fraiche 18% minimum

Metodik:
Kog pastaen i letsaltet vand til den er mør.
Dræn og lav tomatsaucen
Svits løg og hvidløg i olien en gryde.
Hæld herefter de hakkede flåede tomater og basilikumen i og lad koge ind ca. 15-20 min.
Herefter smages tomaterne til med salt, sukker, peber og hvidvinseddike (eller anden eddike fx balsamico).
Sluk for kogepladen/blusset.
Kom creme fraichen i, rør hurtigt rundt og server straks. Lad ikke pastaretten koge efter cremefraichen er kommet i, da retten ellers skiller og bliver grynet.

fredag den 9. marts 2012

Eggs over easy med bacon og stegte tomater


Den perfekte tømmermandsmorgenmad. Først steges baconen sprød og tages af panden. Herefter kommes ægget på panden (steges i baconfedtet) i den ene side og tomaterne i den anden. Tomaterne skal steges til de er bløde, men ikke splattede. Ægget vendes efter ½ min. Man kan også lave det som et almindeligt spejleæg. Hele herligheden nydes sammen med en stærk kop kaffe eller frisk appelsinjuice.

søndag den 12. februar 2012

Hvidkålsruller med tomatsauce.




Dette er en lidt indviklet ret - ikke fordi den er svær - den kan bare godt tage lidt tid at lave...



Opskrift:
  1 Hvidkål
500 g oksekød
1 revet løg
1 kop mel
1 æg
ca.2 dl. mælk
salt og peber
olie til stegning

Tomatsauce:
En god dåse flåede tomater (ca. 400 g)
2-3 fed hvidløg finthakkede
1 løg, hakket
1 tsk sukker
Olivenolie
salt og peber
oregano
Basilikum

Metodik:
I en gryde sauteres hvidløg og løg i olivenolie til de bliver bliver gyldne. Hertil tilsættes de flåede tomater med samt 1 tsk sukker, salt og peber samt krydderier. Lad saucen simre i 15-20 min ved lav middel varme til noget af væden er fordampet. I mens forberedes resten.



Bladene pilles af hvidkålshovedet og lægges nogle minutter i kogende vand for at blive bløde.



Kødet røres godt med salt for at kunne optage væden.løg,æg,mel og peber tilsættes sammen med det halve af mælken.Der røres godt.Tilsæt gradvis resten af mælken til en lind fars.Skal være som en ikke alt for blød frikadellefars.



På hvert blad lægges 1 skefuld fars, hvorefter bladet pakkes om farsen.
Når alle rullerne er lavet og er kommet i et ildfast fad, så hændes tomatsaucen over og retten kommen i ovnen ca. 30 min ved 180 grader - varmluft.

Der serveres ris dertil. Eminent ret som også smager godt dagen efter - den er også fryseegnet - så lav endelig en god portion.

søndag den 9. oktober 2011

Spaghetti putanesca



Luderens pasta, som denne ret også kaldes, kan laves på mange måder... Jeg putter ikke ansjoser i min version, da jeg ikke kan lide dem. Saucen kommer til at smage utroligt meget af kød, selvom den rent faktisk er vegetarisk. Det er vigtigt at hakke kapers og oliven helt fint - gerne i en minihakker - da saucen på den måde bliver mere ensartet. Jeg laver retten på denne måde:

Opskrift:
2 spsk finthakket kapers
200g sorte oliven
1 ds flåede hakkede tomater
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
lidt salt
chili
lidt vand

Persille
parmasan
revet citronskal

Metodik:
Hvidløg, kapers, oliven og olie kommes på en pande og sauteres let. Herefter tilføjes de flåede tomater og lidt vand og saucen koger ca. 20-30 min og smages til med salt, peber og chili. Saucen serveres til pasta - gerne fusili og der drysses lidt friskrevet parmasan, hakket persille og revet citronskal over retten... 

tirsdag den 15. februar 2011

Spaghetti med italienske kødboller

Dette er en af mine all time favorites.... :) Jeg kan godt lide små kødboller, og dem skal man altså lave selv... så kan man nemlig tilføje hvidløg og krydderier til farsen... Vil ikke lægge opskriften ud, da der findes 1000 opskrifter på nettet, men kan lige hurtigt fortælle hvad der får min tomatsauce til at blive god... Svaret er: Lad tomatsaucen koge ind så syrligheden i tomaterne forsvinder - dette må gerne tage noget tid, da man på den måde også får de tørrede krydderier til at afgive deres smag... Masser af løg og hvidløg er også essensielt :) Jeg afrunden min tomatsauce med lidt sukker  og lidt balsamicoedikke - dette bliver den klart bedre af og så brug for guds skyld en god olivenolie... Jeg blender sjældent min tomatsauce herhjemme, da jeg godt kan lide at saucen har lidt struktur og at der er lidt at tygge i... Men det bestemmer man jo selv... Normalt kommer jeg også en anelse fløde i sauce, men det havde jeg ikke lige da jeg lavede denne portion... Afslut retten med masser af friskrevet parmasanost... :)