Viser opslag med etiketten kiesisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kiesisk. Vis alle opslag

tirsdag den 19. november 2013

Lykkelig familie


Jeg har haft lyst til lykkelig familie i flere uger - og ikke bare hvilken som helst lykkelig familie men dén man får ved kinagrillen i Vejle. Da jeg ikke bor i Vejle mere, valgte jeg altså at forsøge at lave det på egen hånd.

Opskrift:
1 kyllingebryst i ultra tynde skiver
1 bøf af oksekød i ultra tynde skiver
1 nakkekotelet i ultra tynde skiver
½ løg, i både
2 forårsløg i 2 cm stykker
1 gulerod, skrællet, i tynde skiver 
50 g grønne bønner
125g hvidkål, strimler eller stykker
50 g bambusskud, drænet 

125g broccoli, i buketter
50g ærter
8 champignoner, i halve
En ds. vandkastanjer, drænet
ca. 3 dl bouillon 
3 spsk sojasauce 
1 tsk maizenamel
75 g rejer
salt og peber

Fremgangsmåde:
Kom olie i en wok og lynsteg løget. Tilsæt derefter kødet og lynsteg det. Tilsæt herefter grøntsagerne lidt efter lidt. Tilsæt 2 dl bouillon eller til det dækker samt sojasauce og bring retten i kog. Ryst en jævning af 1 dl bouillon og Maizena hvedemel. Tilsat jævningen og lade retten koge et par minutter. Smag til med salt og peber. Kom rejerne i til sidst.Server med løse ris fx jasmin.

Man kan bruge andre grøntsager og andet skaldyr, det er op til én selv. Blomkål og bønnespirer gør sig også godt i retten. Vær opmærksom på at nogle af grøntsagerne skal have mere end andre, så kom dem evt. i i den rækkefølge som giver mest mening ift. stegetid. Pas på at grøntsagerne ikke får for meget, for så mister de deres smukke farver.

onsdag den 8. maj 2013

Sher ping - fyldte kinesiske pandekager


Sher ping (fyldte kinesiske pandekager - modificeret udgave af Jamie Olivers opskrift)

Dejen:

450g hvedemel
225ml vand
4 spsk. olie
lidt salt

Fyldet:
400g hakket svinekød
200g hvidkål, revet eller meget fintskåret
Frisk koriander, hakket
1 tommelfinger(størrelse) ingefær, revet
4 forårsløg, fintskåret
1 hvidløgsfed, revet
lidt salt
lidt szechuan peber eller frisk chili
5 dråber sesamolie (to taste)

Spises med:Sweet chilli sauce eller roostersauce
Soyasauce
Hoisinsauce
Limebåde

Metode:

Lav først "farsen" ved at røre alle ingredienserne sammen. Lad trække mens dejen laves.
Ælt herefter ingredienserne sammen til dejen. Dejen skal hverken være for hård eller for blød, så tilsæt mel lidt af gangen. Jeg lod ikke min dej hæve, som der stod i den oprindelige opskrift, da jeg vurderede at det alligevel ikke ville have en funktion, da der hverken er gær, bagepulver eller æg i opskriften... Man kan godt få en dej til at hæve uden hævemiddel, men det kræver ca. et døgns hævning. Desuden fungerer denne opskrift ganske udmærket uden. Når dejen er æltet glat deles den i 8 stk. De fyldte pandekager laves således:




Husk at lukke pandekagerne godt til og tryk dem forsigtigt flade så dejen ikke sprækker. de skal være 1-2 cm flade inden de steges. Denne proces var faktisk lettere end man skulle tro. Når pandekagerne er lavet steges de på panden ved lav varme, således fyldet bliver stegt uden at pandekagerne branker. Jeg vil tro at det var ca. 4-5 min på hver side jeg gav dem.



Spis dem rygende varme med forskellige slags saucer til, og brug resten i madpakken dagen efter :)


torsdag den 25. april 2013

Sur/sød svinekød med blandede løg


Dette er ca.  = min bedste kinesiske opskrift! 

Opskrift - 4 personer:
400g nakkekotteletter, skåret i tynde skiver
2 forårsløg, skåret i 5 cm stykker
1 alm. løg, i både
2 spsk. soya
1 æg
salt 
peber

Maizena til panering
Olie til stegning

sauce (inspireret af Arlas opskrift):
4 tsk. maizena
8 spsk. vand
8 spsk. ananassaft
4 spsk. riseddike
4 spsk. sukker
4 spsk. ketchup
4 tsk. soyasauce
½ tsk. salt


Metode:
Kom alle ingredienserne til saucen i en gryde - rør godt rundt og bring i kog. Når saucen har kogt lidt (2-3 min) tages den af varmen.
Kom herefter kødet i en skål og tilsæt æg, soya, salt og peber. Bland godt rundt.
Tag kødet op af "marinaden" og kom det over i en skål med maizena. 
Rod godt rundt så al kødet bliver paneret.
Tag en wok eller en stor gryde og kom olien i og varm op.
Når wokken er hed kommes kødet i. Brun det godt af til det er sprødt og tilsæt løgene. Brun af i 1 min. 
Tilsæt saucen og rør det hele godt rundt. Når alt er godt gennemstegt men stadig har bid er retten færdig. 
Server med ris.

TIP: Tilsæt gerne flere grøntsager - fx grønne bønner, broccoli, peberfrugt eller bladselleri.


lørdag den 21. april 2012

Wokret med rejer, kinesiske øresvampe, bønnespirer og stegte risvermicelli

Min ret på billede har fået lidt for meget, hvilket har resulteret i at farverne er forsvundet lidt desværre. Men retten var stadig rigtig lækker, så den kan jeg godt anbefale jer at give jer i kast med.

Opskrift:
5 tørrede kinesiske øresvampe, udblødt og i skiver 
1 spsk olie
100g tørrede risvermicelli
4 fed hvidløg, hakkede
1 løg, både
en håndfuld grønne bønner
2 forårsløg, skiver
200g store rejer
2 håndfulde store bønnespirer
4 blade kinakål, i strimler
½ broccoli, buketterne kun

Sauce bestående af:
1 spsk soyasauce
3 spsk hvidvinseddike
4 spsk sukker
3 spsk fiskesauce
1 spsk chilisauce

Metode:
Start med at lave de stegte risvermicelli.
Olien skal i en gryde og være varm som når man laver friture. De tørrede risvermicelli tilsættes (lidt af gangen) og efter 3 sek er de puffet op og skal derfor tages op på fedtsugende papir. De udvider sig en del, så kom ikke for mange i gryden af gangen.

Nu skal wokretten sættes i gang.
Olien tilsættes wokken. Når wokken er godt varm tilsættes løgene og hvidløgene. Rejerne tilsættes og svitses godt af. Dette tages op for at stegeeffekten er god når grøntsagerne kommes i. wokken. Herefter svitses alle grøntsagerne og når det er gjort kommes rejeblandingen over i wokken igen. Saucen tilsættes og rettes anrettes på en tallerken. Spis de stegte risnudler til.

Nudelsuppe med and og kinakål


Opskrift:
1 andebryst, skåret i meget tynde skiver
1 l hønsebouillon
1 spsk hoisinsauce
3 spsk fiskesauce
2 brikker ægnudler, kogte
4 blade kinakål, fine strimler
2 forårsløg, skiver
1 broccolistok i fine skiver
1 stk ingefær i skriver (på størrelse med en tommelfinger)
2 fed hvidløg, presset
lidt sukker
salt peber

Metode:
Bring hønsebouillonen i kog. Tilsæt den rå and samt ingefæren, hvidløgen, hoisin- og fiskesaucen. lad simre til anden er mør. Tilsæt broccolistok og lad simre 2 min. Tilsæt kinakålen, og smag suppen til med salt, peber og sukker. Som det sidste tilsættes  de kogte nudler og de rå forårsløg  - server straks.

tirsdag den 10. januar 2012

Stir fry med oksekød, broccoli og løg af forskellig art


Dette er egentligt en snydeopskrift, men den smagte så godt, at jeg vil dele den med jer.
Jeg købte i netto en færdig stir fry sauce af mærket xing fu med østersauce og forårsløg... Til den nette sum af 6 kroner, tænkte jeg at det ikke kunne betale sig andet.. Den kan godt anbefales... For de østersforskrækkede: Saucen smager altså ikke af fisk - den har bare en krydrethed over sig, som ikke er til at bestemme hvad er....

Opskrift til 2 pers.:
300g mørt oksekød i strimler
½ broccoli, små buketter
1 løg, i tynde både
2 forårsløg, i store stykker
lidt hvedemel
1 pk xing fu stir fry sauce med østerssauce og forårsløg
Chilisauce efter smag
1 spsk olie
Lidt vand

Metodik:
Kødet pudres med melet og lynsteges i en rygende varm wok eller pande i noget olie.
Når kødet har fået stegeskorpe men mens det stadig er rødt indeni tages det af panden.
Tilsæt gerne lidt ekstra olie til wokken og kom grøntsagerne i. Disse lynsteges uden at tage farve og efter 1½ min kommes kødet tilbage i wokken sammen med stir fry saucen og en smule vand svarende til ca ½ dl. Det skal ikke i for at fortynde saucen som sådan, men det er mere for at sikre at saucen ikke brænder...  Når kødet er færdigstegt serveres retten med det samme. Dertil spises kogte ris og stærk chilisauce..