Viser opslag med etiketten vildt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vildt. Vis alle opslag

søndag den 27. maj 2012

Når man kommer hjem til de gamle....

Står den altid på lækker mad! Skønt!



Menuen stod på en saftig rådyrryg, nye kartofler, bønner med bacon samt ovnbagte grøntsager, salat og den mest guddommelige sauce... Alt for meget tilbehør - but i like it!

Desserten stod jeg selv for at lave. Jeg piskede 2 bægre past. æggeblommer hvide med sukker og vanille og tilsatte mascapone (1 bøtte). Dette piskede jeg godt igennem til det var stift og cremet. Herefter tilsatte jeg stiftpiskede æggehvider (2 bægre) og lod cremen sætte sig på køl.
Min mor havde købt jordbær så jeg tog halvdelen (nippede og rengjorte) og blendede med lidt sukker og ca en dl grand manier samt en smule rabarberkompot som min mor havde på køl. Dette blev hældt over en pakke ladyfingers (italienske savoiardi) og herefter kom jeg skivede jordbær på samt mascaponecremen. Desserten blev sat på køl en 3 timers tid før den blev spist.. Denne proces er vigtig da cremen udvikler sin luftighed i denne fase og ladyfingrene bliver udblødet af de blendede jordbær.
Inden servering kom jeg lidt kakaopulver over kagen så den lignede en tiramisu - dette tror jeg dog ikke jeg vil gøre en anden gang... Synes ikke rigtigt det passede ind... 

onsdag den 21. marts 2012

Maden til min mors 50'års

 Dette billede er af mine butterdejssnegle  - den ene slags med blendede soltørrede tomater, den anden slags med blendede sorte oliven.De er mega nemme at lave. Man tager bare nogle købte butterdejsplader og smørrer noget pesto på - ruller dem og skærer dem ud. de skal så lige trykkes flade og pensles med lidt æg hvorefter de bages i ovnen ved 160 grader i ca 15-20 min.
 Denne salat er lavet med en masse forskellige salattyper og krydderurter, stegte blommer med honning og timian, rød peber, smuldret feta og saltmandler.
 Jeg beklager mange gange at dette billede er blevet så dårligt.. Det er fordi det først blev taget da folk havde spist af retterne. Forrest er det julesalatbåde med rimmet laks (hjemmelavet) dertil lidt brøndkarse, pesto og hytteostkugler. Dette fås ved at skylle hytteost under rindende vand. Glimrende alternativ til fetaost, som jo er noget federe. I baggrunden ses agukeskiver samlet til ringe hvori der er sat 3 marinerede rejer i hver. Klik på billede for at gøre det større.. Rejerne er marineret i hvidløg olie og chili tilsat til salt og peber.
 På dette billede ovenover ses en italiensk pølse og en chorizopølse som skal spises sammen med en artiskokcreme, som der desværre ikke er blevet taget billede af. Artiskokcremen lavede jeg ved at blende grillede artiskokker i olie på glas (drænet) og så tilsatte jeg hvidløg, salt peber og creme fraiche 18%. Sindsyg lækker creme som alle burde unde sig at prøve at lave.
 Ovenover ses stegt krondyrfilet skudt af min far (centrumtemp. 58 grader celcius) med æblepeberrod til højre og kold selleripuré til venstre.
 Ovenover ses bresaula med parmasan, ristede pinjekerner, radiser og rucola. Dertil skal der spises en hjemmelavet basilikumspesto.
Helt i baggrunden et tapashjul med forskellige oliven, soltørrede tomater, dadler, syltede hvidløg og en flødeostecreme med urter. Der ligger også nogle saltmandler som jeg selvfølgelig også selv har lavet. Forrest er det syltede pepperdews (små chilier) med selv samme flødeostecreme med masser af persille. Brøddet er vidst det eneste som jeg ikke selv gav mig i kast med - det havde jeg simpelthen ikke tid til. Føtex laver nogle sindsygt lækre koldhævede flutes som bare lige skal lunes i ovnen :)

På dette billede ses helt ude til venstre cantaloupemelon viklet med parmaskinke.

Denne lagkage blev serveret til dessert og den lavede jeg som jeg lavede bryllupskagen fra i sommers - med lyse lagkagebunde, chokoladeganache, hindbærmousse og en fragilitébund med hasselnødder. Den er overtrukket med smørcreme og marcipan samt bær på toppen. Præsentationen er ikke helt i top da jeg ikke havde tid til at skære kagen til, men det lød til at det smagte folk, så det er jo det vigtigste :) Det var det eneste min mor øskede sig af mig til fødselsdag, så det fik hun.

Til min mors fødselsdag lavede jeg tapasbord, da jeg synes det passer rigtig godt med hvad min mor godt kan lide at spise, og så passer det også godt til en damefrokost. Min mor stod for at lave ostefadet som kom på bagefter. Det var sjovt og udfordrende at lave - det hjælper mig til at holde mine evner ved lige, nu hvor jeg ikke længere bruger min ernæringsassistentuddannelse på en arbejdsplads, da jeg jo studerer ernæring og sundhed..