tirsdag den 9. juli 2013

Asiatisk salat





Ingredienser:
450g stegt oksefilet/engelsk bøf
2 gulerødder i julienne
2 små romainesalat, i strimler
1 rødløg, i tynde både
1 rødt æble, i både
1 pære, i både
et bundt basilikumblade
peanuts, ristede og saltede
2 spsk. ristet sesam

Dressing røres af:
1 spsk. fiskesauce
1 spsk. riseddike
saft af en lime
1 spsk. olie
1 spsk honning
1 spsk. chilisauce
1 stang citrongræs, finthakket

Rosinboller


  • 500 g mel
  • 100 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • 2 dl mælk 
  • 1 tsk salt
  • Rosiner


  • Mælken opvarmes til lillefingervarme. Gæren udrøres heri. Resten af ingredienserne kommes i og æltes godt sammen. Lad dejen hæve tildækket i 45  min.
    Dejen deles i 20 stk (det bliver på denne måde små søde boller). Form bollerne og fordel dem på 2 smurte eller bagepapirbeklædte bageplader.
    Bollerne efterhæver tildækket til dobbelt størrelse (ca. 30 min).
    Bollerne pensles med æggestrygelse.
    Bages ved 200 grader i alm ovn på midterste ribbe i 10-12 min

    Suppeflip - også selvom det er sommer!

    Nudelsuppe er noget nær min yndlingsspise, og ville lige vise den omgang Pho bo jeg fik til middag:



    Suppen blev lavet på oksehaler og urter - jeg var heldig at få 4 oksehaler fra min fars bror som avler kødkvæg. Oksehaler er noget nær det bedste at anvende til oksekødssuppe, da de giver en utrolig kraftig fond. 

    Opskiften på Pho bo har jeg givet før så her kommer den lige igen.. Erstat blot marvben og okseklump med oksehaler. Husk at brun oksehalerne godt af i ovnen inden de kommes i suppen. Det giver den bedste smag.

    Onigiri - trekantede risboller med fyld


    Onigiri kan man sige er Japans svar på sandwichen. Onigiri er trekanter lavet af sushiris med forskelligt fyld i midten, fx tun og mayo, stegt laks eller rå fisk. Risbollen bliver inden den spises omviklet med nori ( tørret tang) - det er vigtigt man først gør det i sidste øjeblik, da tangen ellers bliver slatten. Tørret tang skal spises sprødt! Disse er geniale i madpakken, hvis man savner lidt forandring fra rugbrød og sandwiches.

    Sushiris:
    250g sushiris (eller grødris hvilket fungerer udmærket) 
    4 dl vand

    Sushilagde:
    2 spsk. sukker opløst i 2 spsk. risvinseddike

    Metode:
    Vask risene i koldt vand indtil vandet er klart.
    Lad risene trække i koldt vand i 15 min.
    Skyl risene en sidste gang og kom dem i en gryde med 4 dl vand.
    Bring risene i kog under låg og når vandet bobler skru ned på lav varme.
    Meget vigtigt - rør ikke rundt i risene!
    Når al vandet er fordampet efter ca. 15 min, tag gryden af varmen og overhæld risene med sushilagden. Fordel risene forsigtigt på et en fad så de lettere kan køle af.
    Lad risene køle af ved stuetemperatur - risens evne til at klistre bliver en smule ødelagt af at blive smidt i et fugtigt køleskab.

    Når risene er kølet af skal de formes til trekanter.
    Tag en god stor håndfuld ris i den ene hånd og lav en fordybning. Kom en teskefuld fyld i fordybningen og omslut risen om fyldet. Form risen til trekanter vist på billedet.



    Inden servering omvikles et stykke nori og onigiri spises med lidt soya, da de ellers godt kan blive lidt "fade" i smagen. Hvis onigiri er til madpakken, så vikl dem med husholdningsfilm, kom dem i køleskabet og vikl først tangen omkring når de skal spises.

    Mit fyld var drænet dåsetun blandet med lidt mayo, peber og salt:



    onsdag den 8. maj 2013

    Morgenmads"kager" med gryn, frø, kerner og tørret frugt

    Bilder mig selv ind at det er mig som der har fundet på den her opskrift, men der er sikkert folk som har forsøgt sig med noget lignende :)

    Opskrift:
    1 banan - moset
    1 spsk. rosiner (eller andre tørrede frugter)
    1 spsk. solsikkekerner (eller andre kerner)
    1 spsk. sesam (eller andre frø)
    1 tsk. sesampasta
    1 tsk. smør
    1 tsk. honning
    Havregryn - indtil dejen er fast uden at være alt for tør

    Metode:
    Bland det hele sammen grundigt. Havregrynene skal mases så massen bliver sammenhængene. Form små kager og bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 15 min. Hold øje. Kagerne skal være lysebrune og sprøde udenpå men stadig bløde indeni. Så er de bedst synes jeg.


    Jeg spiser dem som morgenmad, men tror også de er gode til
    eftermiddagssulten sammen med et glas kold mælk. 


    Churros



    Ingredienser:

    1½ dl vand

    ¼ tsk. salt

    50 g smør

    175 g hvedemel

    75 g sukker

    1 spsk. vanillesukker

    1 tsk. bagepulver

    2 æg 


    Olie til stegning

    Pynt:Flormelis


    Tilberedning:Bring vand, smør og salt i kog i en gryde.
    Tilsæt alt melet, og rør godt, til dejen slipper gryden.
    Kom dejen i en skål, og rør sukker, vaniljesukker, bagepulver og æggene i ét ad gangen.
    Kom dejen i en sprøjtepose med en tylle (frit valg) eller i en pose i mangel på bedre.
    Varm olien op i en gryde, eller brug en frituregryde med ny olie.
    Pres dejen ud gennem tyllen direkte ned i olien i stænger med ca. samme størrelse.Skær af med en kniv eller klip med en saks. Lav nogle stykker ad gangen, og steg dem 4-5 minutter, til de er gyldne og sprøde.
    Pas på, at olien ikke er for varm, for så vil dejen være rå indvendig, selvom den er brun uden på. Tag stængerne op med en hulske, og læg dem på køkkenrulle til afdrypning. Drys straks med flormelis.

    Sher ping - fyldte kinesiske pandekager


    Sher ping (fyldte kinesiske pandekager - modificeret udgave af Jamie Olivers opskrift)

    Dejen:

    450g hvedemel
    225ml vand
    4 spsk. olie
    lidt salt

    Fyldet:
    400g hakket svinekød
    200g hvidkål, revet eller meget fintskåret
    Frisk koriander, hakket
    1 tommelfinger(størrelse) ingefær, revet
    4 forårsløg, fintskåret
    1 hvidløgsfed, revet
    lidt salt
    lidt szechuan peber eller frisk chili
    5 dråber sesamolie (to taste)

    Spises med:Sweet chilli sauce eller roostersauce
    Soyasauce
    Hoisinsauce
    Limebåde

    Metode:

    Lav først "farsen" ved at røre alle ingredienserne sammen. Lad trække mens dejen laves.
    Ælt herefter ingredienserne sammen til dejen. Dejen skal hverken være for hård eller for blød, så tilsæt mel lidt af gangen. Jeg lod ikke min dej hæve, som der stod i den oprindelige opskrift, da jeg vurderede at det alligevel ikke ville have en funktion, da der hverken er gær, bagepulver eller æg i opskriften... Man kan godt få en dej til at hæve uden hævemiddel, men det kræver ca. et døgns hævning. Desuden fungerer denne opskrift ganske udmærket uden. Når dejen er æltet glat deles den i 8 stk. De fyldte pandekager laves således:




    Husk at lukke pandekagerne godt til og tryk dem forsigtigt flade så dejen ikke sprækker. de skal være 1-2 cm flade inden de steges. Denne proces var faktisk lettere end man skulle tro. Når pandekagerne er lavet steges de på panden ved lav varme, således fyldet bliver stegt uden at pandekagerne branker. Jeg vil tro at det var ca. 4-5 min på hver side jeg gav dem.



    Spis dem rygende varme med forskellige slags saucer til, og brug resten i madpakken dagen efter :)