lørdag den 20. april 2013

Ernæringsforbedrede købenudler/instantnudler (yum yum, mama, koka osv.)




Mange unge har for vane at spise nudler – fordi de er billige, lette at lave og smager ok. Dog er der ikke meget næring i sådan en pak nudler som kroppen rent faktisk kan bruge til noget, udover en anelse hurtig energi. Instantnudler består for det meste blot af dybstegte hvide nudler (hvilket gør at de kan koges færdig ved blot at hælde kogende vand over), bouillonpulver med smag ( og med et højt indhold af smagsforstærker/MSG!) og en smule fedtstof (ofte usundt hærdet vegetabisk fedtstof).
I det følgende vil jeg komme med nogle forslag til forskellige måder at pimpe færdignudler på. Vil understrege at der er sundere kost end disse forslag, men det er dog stadig en måde at gøre købenudler mere lødige idet man tilføjer vigtige proteiner, vitaminer og mineraler til retten. Mætheden vil desuden også forøges.

1. Først og fremmest! Kog nudlerne i stedet for blot at hælde kogende vand over! Det giver klart mere smag, da krydderierne bliver bedre opløst og nudlerne får også en mere normal konsistens. Hvis ikke smagen er kraftig nok så tilsæt lidt karry, chili, hvidløg eller andet fra krydderiskabet… Undgå dog salt, da købenudler generelt er spækket med salt.

2. Smid den lille ekstra pakke med fedtstof ud – nudlerne er i forvejen forstegt i olie, så du går ikke glip af fedt! Hvis du godt kan lide smagen på fedtet, så tilsæt i stedet en par dråber sesamolie, hvilket gør sig rigtig godt i nudelretter. Sesamolie er et meget sundere valg end hærdet vegetabisk fedt!

3. Tilsæt mindst en slags protein til suppen (et pisket æg, fisk, kød, tofu eller bønner) og mindst en grøntsag… det behøver ikke være så svært!!! Tjek nedenunder!

4. Anvend køleskabets rester! Næsten alt kan bruges i en omgang nudler. Jeg nævner i flæng; rejer, røget makrel, tun på dåse, laks, hårdkogte æg, rå æg plobbet ned i suppen, kødrester fra dagen i forvejen, grøntsager fra frost fx grønne bønner eller ærter, majs fra dåse, rå hvidkål, frisk rød peber, kød og melboller fra frost, pålæg fx et par skiver kødpålæg, fiskeboller, kyllingetern…

5. Vær ikke bange for at prøve noget af! Ikke blot næringsværdien vil forøges, men også smagen og konsistensen…


fredag den 12. april 2013

Eksempler på en uges aftensmadretter hjemme hos mig!

Rådyrsteg med ratatouille og stegte søde løg. 


Stegte kyllingeoverlår med karry og blandet bulgursalat.


Hjemmelavet pizza med lufttørret skinke, champignon, tomat og ost.


 Aromatiske basmatiris kogt med kanel og gurgemeje, stegt spinat med kokos og kold creme fraiche.


Tortelinni med parmasan, krydret tomatsauce og ost.

Citronsnitter med ingefær.

Opskrift:
300g mel
100g flormelis
150g smør
1 æg
2 tsk. stødt ingefær

Metodik: 
Mel, flormelis, ingefær og smør hakkes sammen til og ægget tilsættes så dejen samles. Når dejen akkurat er samlet kommes dejen på køl en halv times tid. 
Dejen rulles tyndt ud og udstikkes.
Bages ca. 8 min i ovnen ved 200 grader, men hold øje med dem, da det er tykkelsen af dejen som afgør hvor længe de skal bages.

De små kager lægges sammen med citronmarmelade og der påføres glasur lavet at flormelis og vand og evt. lidt farve. Drysses med revet citronskal.

Kartoffel-kikærtefyld til samosas med grønne bønner og mynte.


Endnu en skøn ret fra det indiske køkken.

Jeg har lavet min egen karryblanding som består af:
Spidskommen, stødt
Koriander, stødt
Løg, revet
Ingefær, frisk
Hvidløg, frisk
Chili, frisk
Gurgemeje, stødt
Sorte sennepsfrø
Sort kardemomme, stødt
Garam masala, færdigblanding

Denne blanding skal steges i olie for at smagen rigtigt træder frem. Og stød nu for dælen jeres egne krydderier.. :) Smagen bliver så meget mere intens.

Opskrift på fyldet (kan laves i de mængder man har lyst til):
Forkogte grønne bønner
Forkogte kikærter
En rest kogte kartofler
Frisk mynte
Karryblanding efter smag 


Fyldet laves på denne måde:
Steg karryblandingen i olie i en wow.
Kom herefter kartoflerne, de grønne bønner og kikærterne i.
Når det hele er stegt og varmet ordenligt igennem kommes en ordenlig portion mynte i.

Fyldet kan spises som det er fx som frokostret, men det kan også kommes inden i samosas. Samosas laves af forårsrulledej som købes i asiatiske butikker. 


Tom kah gai - brødrene prices opskrift


Lavede denne fremragende suppe efter jeg så spise med price forleden. Har faktisk tit haft lyst til at lave denne suppe, da jeg elsker "dens søster" tom yam goong (syrlig, stærk, sød suppe med rejepasta). Tom kah gai er meget aromatisk pga. ingefær, galanga, koriander og thai basilikum. Desuden har den en syrlig smag fra lime, sødlig smag fra sukker og en cremet konsistens fra kokosmælken. Og det gode er at man kan gøre den så stærk som det passer ens smagsløg. Jeg kan generelt godt lige en god gang KICK! :D

Jeg tilføjede gulerødder og forårsløg til den oprindelige opskrift som kan findes her:
http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Opskrifterne/Thai+for+two/Tom+kah+gai.htm

Mochi


Jeg er her på det sidste blevet voldsom interesseret i Japan, og ser dagligt utallige videoer på youtube af japansk mad og japansk kultur. De fleste mennsker tænker blot på sushi, når de tænker på Japansk mad, men landet har utroligt mange andre interessante og lækre retter og byde på. For at nævne nogle retter som kan anbefales af prøve ud over sushi:
Udon (en nudelsuppe med hvedenudler)
Yakisoba (stegt nudelret)
Ramen (nudelsuppe med forskellige ting i ; æg, tofu, kød og grøntsager)
Yakitori (spyd med glaseret kød)
Misosuppe (Suppe baseret på dashi - ofte serveres med tofu)
Onigiri (risbolle med fyld)
Kara raisu (japansk karryret)
Kold Soba (boghvede nudler som serveres med sesam, tørret tang daikon, wasabi og en soya/dashi baseret dyppelse)
Tempura (dybstegte grøntsager og skaldyr)
Ichigo daifuku (kager lavet af klisterris med anko/rød bønne pasta og jordbær)
Sukiyaki (forskelligt kød og grøntsager simret i fond serveret med ris)
Shabu Shabu (grillet kød dyppet i fond)


Fik lyst til at begive mig ud i at lave mochi som minder meget om daifuki. Mochi er små søde kager lavet af klisterrismel med forskelligt fyld indeni. Jeg har lavet mine med henholdsvis hjemmelavet anko (forkogte røde azukibønner - herefter kogt med 2 spsk. sukker og afkølet) og peanutbutter blandet med flormelis.

Opskrift 8 stk:
1 kop glutinous rismel
1 kop vand
1½ spsk sukker
2 dråber frugtfarve 

Bland ingredienserne sammen i en skål der kan tåle at komme i mikroovnen - lige nu ligner det noget tyndt pjask, men det skal det være. Overdæk med husholdningsfilm (som kan tåle en tur i mikroovnen! Note: ikke al film kan det). Giv det 2 min i mikroovnen ved højeste effekt. Tjek gerne til det et par gange undervejs... Efter de 2 min tages skålen ud og der røres i det. Massen skal være nogenlunde halvt stivnet nu. Kom skålen i mikroovnen igen ca. 1 min til hele massen er stivnet.

Herefter tages skålen ud og den varme masse (som er meget klistret) kommes over i et fad der i forvejen er belagt med maizena (majsstivelse).

Drys majsstivelse over massen og flad den ud. del den i 8 stykker med en kniv. 
Tag et stykke i hånden og børst det værste majsstivelse af. Kom dit ønskede fyld i. Man kan også helt undlade fyld. Luk sammen, form til en kugle og børst igen det værste majsstivelse af. Gør det samme med resten af "dejstykkerne".

De skal køle helt af inden de spises. Spis helst samme dag - så er de bedst. Næste dag er også ok - men herefter bliver de hårde.





tirsdag den 26. marts 2013

Minestronesuppe


Minestronesuppe - 4 personer

Ingredienser:
1 løg, hakket
1 pak bacon i tern
2 gulerødder, tern
2 persillerødder, tern
2 pastinakker, tern
1½ pose edamamebønner (soyabønner), frosne
1 lille ds. tomatpuré.
salt
peber
cayennepeber
1 tsk. timian
½ bouillonterning
vand til alt er dækket

Metode:
Steg baconternene sprøde i en stegegryde.
Kom herefter alle grøntsagerne i og sautér dem.
Når grøntsagerne er blevet klare kommes tomatpuré i.
Herefter tilsættes vand, bouillon, timian, cayennepeber (efter smag).
Lad suppen simre under låg indtil alle grøntsagerne er møre men stadig har lidt bid.
Spæd til med vand, hvis suppen bliver for bestandig.
Kom edamamebønnerne i og smag til med salt og peber.
Når suppen koger efter bønnene er smidt i - så er suppen færdig.
Server med godt brød eller smid en rest kogt pasta i.